United States or Martinique ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men Karl blev ved at tale om "Bakken", mens han knækkede Valnødder og skrællede Æbler, og Fru von Eichbaum sad livlig, med en lille Smule Rødme paa Kinderne. Hun var altid saa glad, naar de sad lidt længe til Bords. -Og der er en fin Jagt, sagde Karl, da de rejste sig. -Velbekomme, min Dreng, sagde Fru Eichbaum og beholdt hans Haand et lille Øjeblik i sin.

Der knækkede nogle Grene lige ved Siden af mig, Løvet raslede, og jeg maatte se mig om. Holdet mistede jeg. En lille Spidsbuk kom listende frem. Ogsaa den anden lod Græs være Græs og saa lige mod den kommende. Han stod i sin fulde Rejsning med Hovedet højt hævet og Klovene fast i Jorden. Jeg kunde høre ham snøfte af Arrigskab. Endnu var der Tid. Spidsbukken gik frem. Han havde intet set.

Jeg sagde meget lidt, men han tog ikke sine Øjne fra mit Ansigt. Jeg mærkede hele Tiden, at Lord Robert var nervøs og legede med en Porcelænsko, som stod paa Bordet, og lige før Tjeneren meldte Fru Fairfax, tabte han den paa Gulvet, og dens Hale knækkede af.

Den lilles Ansigt lyste op i et bredt Grin. Jeg fyldte hendes Seng forleden Aften, skrev hun. Hun var, som hun var gal hele Natten. Og jeg kunde ikke sove for Grin. Maren knækkede sammen af Latter. Ja, vi maa jo bruge de Midler, Vorherre har gi'et vos! sagde hun. Naa, ska' du nu af Sted? Jo, Stasia maatte skynde sig. Hun satte en hvid Straahat med Roser og Tulipaner paa Hovedet.

Men da Thomas saa Præstens Ryg, var det ham, som en sort Mur taarnede sig op foran ham og spærrede hele Verden. Og han strakte Næven ud og truede den i afmægtig Rasen. "Svin," hylede han. Og han blev ved: "Svin, Svin." Saa brast det for ham, han knækkede sammen og sank ned ved Væggen.

Hys! sagde Karen pludselig og greb Frøkenen haardt om Armen Der kommer nogen! Frøkenen tav forskrækket; og Karen rejste sig hurtig over Ende paa Bænken. Hvem mon det kan være? hviskede hun. Hør! Der lød listende og forsigtige Trin i det visne Løv inde mellem Træerne. En Kvist knækkede, et Blad raslede, og Skridtene kom nærmere og nærmere. Næh, se, se! hviskede den lille.

Han talte sig til Taals med, at den var i Overgang, men ligesom vi altid pirrer ved en daarlig Tand for bestandig at forvisse os om, al den endnu gør ondt, prøvede han, naar han deklamerede, uafbrudt at faa den til at knække for saa, naar den knækkede, at lide derved.

Men lige, da han vendte sig og saa' nøjere til, forstod han, at det mørke var et Vragstykke. Det kunde ellers blevet en ubehagelig Kollision, om han havde været ude for Vragstykket, dèr hvor det kom. Flere Skibsdele kom skvulpende med Søerne itubrudte Spanter, knækkede Planker, en Stump Raa. »Stranding«, sagde Holst. »Sønderpaa et Sted, Strømmen bærer Nord i,« nikkede Fiskeren.

»Trækvinden kan umulig have gjort det«, meente Andrea Margrethe, »for alle Vinduer og Døre ere lukkedeVi undersøgte nøie Træet: det var øiensynligt, at der var anvendt Vold, thi flere Grene vare knækkede, som om man med Voldsomhed havde stødt til det. Men hvem kunde have været saa ondskabsfuld at gjøre dette?

Han skreg om al Verdens Vidundere, saa hans Stemme knækkede, og han besluttede sig til gratis at fabrikere de fem hundrede Alen Silkebaand ... Han begyndte at gylpe oppe paa sit Stillads og trække Silkepapirsstrimler ud af sin Hals, mens han blev rød i Hovedet, som han skulde faa et Tilfælde. -Luftens Dronning for ti Øre