United States or Tajikistan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Der var igen noget, det maatte skaffes til Pigebørnene. Caroline, giv mig mit Tøj! sagde Fru Gravesen. Hun fik Fletteposen og Tøjet den længste Tid af Aaret var Fru Gravesens Tøj en grundtvigiansk Straahat og en Atlaskes Mantille og kom ned ad Trapperne. De to Klaverer fulgte hende langt hen ad Vejen.

Ved Siden af ham saa man en snavset, halvgammel Fyr, med et gult Ansigt, mærket af alle mulige Laster og Udsvævelser, og iklædt en laset Bomuldsskjorte og en forreven Straahat. Det var Alvez' Fortrolige og onde Aand, Counbra. Til stor Skuffelse for Dick saa han hverken Harris eller Negoro i Alvez' Følge.

Han brød hensynsløst paa, skød til Side, vilde bare frem. Hans graa Sommerdragt ætsede sig gennem Menneskemassen. Og i det tomme Rum, der dannedes bag ham, gled Hansen-Maagerup efter, blank af Sved, sortklædt, med en skyggestærk Straahat skærmende over sig som et mægtigt Tag. "Frøken Herding!" sagde Bøg, da han var naaet helt hen til hende, "Frøken Herding!

Faderen sad i sin lange Lærredsfrakke ved det grønne Bord, med den gamle Straahat paa for han "tog altid Haaret af", naar han var i Kontoret og hun krøb op i den store Armstol og ventede: alle "Fa'rs Fugle" sad rundtom, i deres store Kasser, under Glas. Moderen aabnede Døren: -Brandt, jeg venter med Maden. -Ja, min Ven ... er Barnet her? ... naa....

Det Aar var nemlig nogle skrækkelig høie og spidse Hatte paa Moden, besatte med kunstige Blomster, og jeg havde netop inde i Salonen haft Leilighed til at forbavses over den Grad af Smagløshed, som de kunde udvikle sig til. Men hun bar en lille baret-agtig Straahat med blaat Fløil paa Skyggen og et sølvgraat Slør.

Den lilles Ansigt lyste op i et bredt Grin. Jeg fyldte hendes Seng forleden Aften, skrev hun. Hun var, som hun var gal hele Natten. Og jeg kunde ikke sove for Grin. Maren knækkede sammen af Latter. Ja, vi maa jo bruge de Midler, Vorherre har gi'et vos! sagde hun. Naa, ska' du nu af Sted? Jo, Stasia maatte skynde sig. Hun satte en hvid Straahat med Roser og Tulipaner paa Hovedet.

Præstens Kusk, Søren, kom galoperende ovre fra Stalden paa klaprende Træsko. Forstyrrer jeg ham kanske i Middagssiestaen? spurgte Baronessen skarpt. Hva'? sagde Søren. Sover han? Næi .... Er Herskabet hjemme? Jo o, det tror jeg da. Da lader det dog næsten ikke til det! Den gamle Frues Raadsherrehoved dirrede. Oven paa Krøllerne havde hun en omfangsrig, sort Straahat med mange Baand og Plumager.