United States or Senegal ? Vote for the TOP Country of the Week !


Næh se ... se dov bare ... hvor de' æ dæjle, som den Sol kae varme. Han vender sig om imod mig og raaber noget mere, jeg ikke forstaar. Jeg gaar ud i Haven. Der er gravet lidt i det ene Hjørne. Spaden ligger midt i et Stik, og Riven er slet ikke rørt. Et eneste Læs Møg er blevet kørt ud og væltet af lige indenfor Laagen. Hønsene har travlt med at jævne det ud.

Siden har jeg aldrig røget den Tobak, og nu, da jeg lugter den, er det akkurat, som jeg igjen sad dèr paa Hjørnet af Gaasetorvet og Smedestræde hos min skikkelige Mester Storch.« »Næhsiger jeg, og var lige ved at tabe Piben. »Jo, gu min sæl er det saasvarer han. »Men saa har du jo været i Lære hos min egen FaderJa, vil De nu tænke Dem! og da vi kom til at snakke rigtig sammen, kunde jeg ogsaa nok huske ham, skjøndt han havde lagt sig et stort Skjæg til, et rigtigt Hannemann-Skjæg .... Naa, jeg gav ham en Kardus af Tobakken, men det kunde jo lige saa godt have hændet sig, at jeg var kommen til at give ham en varm Kugle.

Og du skulde have hørt saa kønt, som han sagde Tak .... Vi skal for Resten have en lille Bazar i næste Uge. Han har bedt mig om at gaa rundt med en Liste. De kan, Frøken Jensen. Og saa ser han saa bestemt paa een. Aah, han er et magesløst Menneske ..... Du skal give noget Mette. Jeg har Listen med. Næh, de skae sgut'te, vi kae hae Bazar nok te Hverdavs.

Pigerne gemmer sig bag hinanden; Mændene ser ligegyldige ud. „Jeg har aldrig sagt, at jeg havde Lyst til at danse.“ „Næh, hvem gider ogsaa svinge saadan en Fedtklump i denne Varme!“ Saaledes taler de, og dog banker alle Hjerter af Danselyst. Men gammel Skik fordrer, at der skal gaa det meste af en Timetil Spilde“, og imedens sidder Musikken taalmodigt og aflirer sine Melodier hen i Vejret ...

Hys! sagde Karen pludselig og greb Frøkenen haardt om Armen Der kommer nogen! Frøkenen tav forskrækket; og Karen rejste sig hurtig over Ende paa Bænken. Hvem mon det kan være? hviskede hun. Hør! Der lød listende og forsigtige Trin i det visne Løv inde mellem Træerne. En Kvist knækkede, et Blad raslede, og Skridtene kom nærmere og nærmere. Næh, se, se! hviskede den lille.

Og hver af Børnene greb sin Gave og strakte den frem i oprakte Hænder. -Mo'er, Mo'er, det er fra mig. -Mo'er, Mo'er, næh, det er fra mig. Og paa Tæerne stod de for at faa det rakt. Et Nu stod Moderen, hvid mellem de hvide Børn. Hun saa' saa langt ud over de sommerlige Enge. Alt var badet i Lys: Himmel og Luft og Jord. -Hvor Dagen er skøn, sagde Moderen. Og hun smilte.

Jeg satte mig ind hos hende, hun tog sig øjeblikkelig en frisk Skraa og tændte Lyset. Da vi havde siddet lidt sammen og talt om ligegyldige Ting, bad jeg hende fortælle lidt om den Tid, hun var Hedning paa Østkysten. „Blot nogle uskyldige Sagn!“ foreslog jeg. Nikoline satte et forfærdet Ansigt op og slog afværgende ud med Haanden. „Næh, ved du nu hvad!

Jeg skimtede gennem Halvmørket en mager, sammenfalden Skikkelse, der sad paa Hug; de knoglede Ben var krummede, og et Par indfaldne Kinder hvilede paa Knæskallerne. Hun havde vist siddet der saa længe, at hun ikke længere kunde strække Ryg og Ben. Hendes hudløse Øjne lyste røde af Betændelse. „Ej kender du ikke hende?“ svarede man forbavset. „Næh!“ „Det er jo Jomfru Maria!“ sagde en og fniste.

Jeg trak op i min Flipper for ligesom ret at ruste mig og begyndte: »Har De seet den unge Skuespiller, der nylig er optraadt i Kjøbenhavn og har vakt almindelig BeundringEt bredt »Næh« var Svaret. »De har maaskee ikke været i Kjøbenhavn i Vinter?« »Næh.« »De kommer maaskee overhovedet ikke ofte til Kjøbenhavn?« »Næh

Hvae æ vi sat te, naar de' dat'te skue være te o saa følles ad. Fik Maren Lyst sin Præst? Næh! de gjorde hun sgut'te. ' æ ekk mer godt i hinner, end som ' æ Honning i en Taase. Han vil hae en Pie med Penge, o nu sætter hun ekk sine Ben i Kirken mer. Hun goer rundt o sier, a' han har kysset hinner; men de' griner Folk jo bare av, o nu vil Præsten hae hinner slævt for Retten.