United States or Bahamas ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kaffen blev skænket op i tre hankeløse, sprukne Kopper. Man kom godt med Sukker i og spiste Hvedebasser til. Det var et herligt Maaltid. Maren smaskede som en Frø med sine tandløse Gummer. Hva' Ærende ha'de Naaden ellers til Baronen i Dag? spurgte hun og puttede det sjette Stykke Sukker i Koppen.
Til at begynde med, fortalte han, havde der ofte været Brev fra Hendes Naade til Greven i den Bunke, der laa nede i Køkkenet, naar han kom med Posten. Saa var det pludselig ophørt, og der var aldrig noget mere. Men saa opdagede han, at Naaden lagde dem i kassen, der hængte nede ved den anden Ende af Alleen paa Skovfogedhuset. Hun var begribeligvis bange for, at den skulde blive opdaget.
Saa faldt Orkestret ind, og Seksturen begyndte. Baronessen havde taget Plads paa en af Bænkene i Nærheden af Døren. Hun sad og passiarede livligt med et Par Husmandskoner; og da Baby i Dansens Løb kom Stedet forbi, vinkede Moder og Datter smilende til hinanden og nikkede. Men et Øjeblik efter rejste Hendes Naade sig og forlod Salen. Nu gik Naaden! sagde en Dame til sin Danser.
Hun puttede nemlig altid sligt Kontrabande ned i sine Bukser, det eneste Sted, hvor de var sikre for Enkebaronessens mistænksomme Øjne. Og Bukserne havde Naaden oven i Købet selv foræret Pigebarnet. Jeg kan Satan ta' me ikke forstaa, hvor du kan ha' det der! sagde Søren hver Gang. Og Fruentimmerne hvinede af Latter.
Generalinden udøste sit Hjerte for Marie Pige, og de holdt endeligt Raad, mens Naaden drak sin The, i Dagligstuen. En Gang imellem blev Marie sendt ud for at »høre efter« og sneg sig paa Hosesokker ned forbi Sovekammerdøren; naar Mathilde hørte Trinene, gemte hun sig i Puderne og tvang sig til at holde inde med at græde.
Jens Kusk, som efter Forvalterens Ordre var kørt til Jerslev efter Naaden, havde jo maattet berette hende Begivenheden, saa godt han formaaede. Og Damen havde lyttet alvorlig og uden Hysteri til hans Forklaringer og spurgt og nikket. Hvad siger min Søn? Baronen har lukket sig inde paa Kontoret. Hum! ... Er der ingen, som har prøvet paa at komme ind til ham?
-Madam Jensen er her, brast det ud af »Naaden«. Mathilde rørte sig ikke, skønt hun forstod, at det var Nettet, de nu trak sammen om hende. Generalinden følte sig uendelig lettet, da hun saa' Madam Jensen, der havde biet i Spisesalen, komme frem i Døren. Generalinden rejste sig og kyssede sin Datter paa Panden ligesom til en Velsignelse.
Præstinden gik ganske og aldeles fra Koncepterne: Jeg forstaar ikke, hvor De vil hen ... jeg forstaar ikke ... Det er min Mand, der ... Det er efter min Mands Ordre ... Saa meget desto bedre! nikkede Naaden naar man oven i Købet er enige! Parret spadserede nu i Tavshed rundt om den store Plæne med Flagstangen og Blomsterrabatterne og bøjede ind i Nøddegangen.
Selv det, at han et Par Gange, inden Naaden endnu ret havde faaet Krammet paa ham, havde haft et let Tilbagefald og var blevet set beruset paa Gaden, afkræftede ingenlunde hans Anseelse. Han angrede nemlig saa aldeles nydelig bag efter, levnede sig ikke selv Ære og sagde, at det skulde ikke undre ham, om Gud til sidst mistede Taalmodigheden ... Saa ofte Lejlighed gaves, gik han i Kirke.
Men da Frøkenen var kommen frem til Døren, gik hun efter hende. Tak sagde hun, tak skal De ha'! og hun lagde Hovedet ind til den gamles Bryst, lige paa Kappebaandene. Aldrig havde Paul Tjener set "Naaden von Salzen" skyde saadan Fart som den Dag hen gjennem Gangen. Otto Heinrich blev Officer og traadte ind i Garden. Det var om Vaaren. Sommeren kom og gik, og det blev Vinter.
Dagens Ord