United States or Turks and Caicos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hovedet henne bag Monumentet var igen forsvundet, og den gnavende Lyd var ophørt. Pigebørnene vovede sig et Par Skridt fremad. De trykkede sig tæt op ad hinanden og holdt hinanden i Haanden. Thi trods Karens Rapmundethed var hun dog næsten lige saa ræd i Hu som sin kære Lærerinde. Hører du ikke noget, Frøken Jansen? Nej ... Skal vi ta' og løbe? Ja ... Men de løb ikke, Putterne.

Hvem kunde det vel være, der havde den i Tydskland yderst sjældne Passion at studere Dansk? .... Ved det slidte Bind var der mig for Resten noget Bekjendt. Gruset knirkede under lette, hurtige Skridt. Idet jeg hævede Hovedet, traadte en ung Pige frem paa Gangen. Det var den smukke Lærerinde fra Skibet.

Dog tager den i Nødsfald ogsaa til Takke med Insekter og Orme! Kaninen vilde tvinge sig til at være fornærmet-alvorlig; men kunde ikke og brast i Latter. Trold! skændte hun og kneb Baby i Armen. Gør du Nar af din Lærerinde! Karen skreg op og søgte at værge sig. Hvem mon det var, der skød? spurgte hun saa. Det var vel Forvalteren.

Her er saa dejligt oppe i Solen! raabte Karen tilbage. Du over Helte svæved, som sank i Dødens Favn .... Karen! befalede Kaninen og rejste sig kom ned straks, hører du! Nu kommer jeg, min elskede Lærerinde! sagde Karen. Og medens hun løb ned ad Klitten, hørte man hende fortsætte i vilden Sky: Dit lyse Kors har hævet til Himlen Danmarks Navn, paa en Pind!

Ja, akkurat, svarede han og blinkede med det ene Øie, der synlig sagde: »Ah, saa De har opdaget hende, den lille Lærerinde, min smukke Cousine Minna! ja, jeg sagde Dem det joPrægtigt Veir, men varmt puh! Det er min sidste Feriedag, føiede han til med et Suk. Og hvorhen gaar Reisen? Til Hohenstein .... Gaar De med? Ellers Tak, ikke denne Gang. For min Skyld skal De virkelig ikke, Hr.

En ny Lærerinde blev engageret. Og alt var saare godt. Indtil det en mørk Augustaften hændte, at Fru Johanne overraskede Pastoren og Pædagoginden i et Lysthus i Haven. Dette var dog for meget for den hustruelige Langmodighed! Først holdt Pastorinden en Dommedagstale for de to Syndere.

Det maa ikke være nogen let Opgave, De har, som Lærerinde for saadanne forkjælede Børn .... De selv har nok faaet en fornuftigere Opdragelse. Ære den, hvem Ære bør, sagde hun lidt bittert og rystede det nedfaldne Haar bort fra Øinene. Fornuften, den var nok ikke synderlig med i Spillet. Deres Hjem var meget tarveligt? Havde det blot været tarveligt, men det var uhyggeligt og glædeløst.

Hele den sidste Halvpart af 1880, lige til hen paa Foraaret 1881, koncentrerer sig om den ligesaa pludseligt opdukkende, som pludseligt igjen forsvindende røde Helgeninde Louise Michel. Hun er oprindelig Lærerinde og har, skjøndt hendes Forældre var Bønder, faaet en ganske god Opdragelse. Fra ganske ung paastod hun at have havt særlig Interesse for Historie.

En fornem Familie, som man ikke ser videre til; men de bidrager godt til Skolekassen Gud bevares .... Og de har en lille Lærerinde, naa, ja det vil De nok selv opdage, en nydelig Pige! Hun er lidt i Familie med mig, ikke fordi jeg ellers kjender synderlig til hende.

Du maa takke din Gud til, at jeg vilde ha' dig og din Datter, som sad der og aad tørt Brød af din Moders Naade! Og her lever du som en Dronning, gør du, som en Dronning. Og din Datter som en Prinsesse. Men hende har du ogsaa lært at grine af mig. Jeg har godt set det. Jeg har set det mange Gange! Og jeg holder Lærerinde til hende, som om hun var mit eget Barn. Men det er Takken, jeg har!