Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juli 2025
Og saa skjultes Køretøjet af Havens Træer. Hun var nydelig! udbrød Clara. Ja nydelig! gentog Pastoren. Malet! sagde Fruen, og Gæren i hende ligesom hævede sig. Men Herskabet rullede videre gennem Landsbyen, hvor Mænd, Kvinder og Børn stod i Døre og bag Vinduer og nikkede bondetrevent eller gloede dumt ....
Lige idet Vognen ruller ind under Æreporten, rejser vi os og hilser. Men ikke for dybt! Tror du, Datteren er med, Mor? spurgte Clara. Naturligvis har hun sit Barn med, ja! Det er han kommen nemt til! sagde Præsten. Selv faar han vist heller ingen. Hvorfor dog ikke? spurgte Clara nysgerrigt. Han er for fed, min Stump. Adolf! lød det advarende fra Fruen.
Du behandler mig altid, som jeg var syv Aar, Mor! vrissede Clara fornærmet. Det er Barnet i os, man skal leve paa! mente Pastorsken. Men Clara lagde sig kælent op til sin Fader og hviskede: Hvad vil det sige, at Baronen er for fed? Præsten smilede og sendte sin Kone et ondt Blik: Jeg tør ikke for din Mor! sagde han hun er Romantiker. Hun tror endnu, at de smaa Børn kommer ud gennem Øret!
Saa var det, jeg tilbød, den kunde staa her hos os.« Onkel saa atter hen til mig. »Er saa din Nysgerrighed tilfredsstillet, lille Agnes?« Da jeg var ved at gaa i Seng kom Clara ind til mig. »Skal vi gaa over og se paa Mumien?« hviskede hun. »Det kan vi jo ikke. Hørte Du ikke Onkel sagde, at Kassen var laaset.« »Vi kan da #se# paa Kassen i hvert Fald,« svarede min Kusine.
Han var stolt over at kunne byde saa mange til Gæst paa een Gang. Niels! raabte han skænk Sødt for Damerne! ... Ude i Lindealleen havde de unge Piger givet sig til at lege Tagfat. Der var ikke Plads til dem i Lysthuset. Clara fra Præstegaarden satte som en Stormvind efter Karen. Stop hende!
Du er saa voldsom, Barn! sagde Fru Pastorsken og svedte mildt allerede ved Tanken om at skulle følges med Datteren Dæmp dig! Det maa se ud, som om vi ganske tilfældig befandt os deroppe! Min Gud, der ligger jo din Hat! sagde hun, da de kom ned i Nøddegangen. Ja, den fløj af mig før! lo Clara og anbragte Hatten paa dens rette Plads.
Clara var grædefærdig. Det lød, som om noget faldt. Derpaa en Stønnen saa frygtelig. »Aa, Agnes, Agnes!« Clara hvinede i vilden Sky. Resolut sprang jeg op. »Hvor gaar Du hen?« »Blot ind og kalder paa Grev Campnell. Nu #maa# vi have fat paa ham!« »Jeg vil med, jeg tør ikke være herinde alene.« Vi tog Morgenkjole paa og gik hen til Værelset. Flere Gange bankede vi paa.
Hvor det dog er sørgeligt med Pastor Mascani, han ser saa forfærdelig anstrengt og nervøs ud, og somme Tider kommer han slet ikke ind i Stuen, naar man er dernede. Baade Fruen og Clara ser ogsaa daarligt ud; det gør mig saa ondt for den Familie.
»Studereværelset er jo ogsaa lukket, Clara!« »Jamen, Nøglen ligger i Fa'rs Frakkelomme kom, lad os se ad!« Kort efter kom hun virkelig tilbage med den. »Det kunde da være voldsom Grin, Agnes, at se, hvordan en Mumie tænk Dig en rigtig Mumie saa ud. Fa'rs og Mo'rs Soveværelse ligger jo langt herfra. Ingen kan høre os, selv om de sidder oppe og venter paa Grev Campnell, som kommer i Nat.«
Naar de to Kvinder var gaaet op paa deres Værelse for at gaa i Seng, kunde de i Timevis holdes vaagne af hans Puslen og Listen i Etagen nedenunder. Clara, der havde maattet flytte sin Seng ind i Pastorindens Værelse, var engang gaaet ned for at se, hvad Faderen tog sig for.
Dagens Ord
Andre Ser