United States or Switzerland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Clara var grædefærdig. Det lød, som om noget faldt. Derpaa en Stønnen saa frygtelig. »Aa, Agnes, Agnes!« Clara hvinede i vilden Sky. Resolut sprang jeg op. »Hvor gaar Du hen?« »Blot ind og kalder paa Grev Campnell. Nu #maa# vi have fat paa ham!« »Jeg vil med, jeg tør ikke være herinde alene.« Vi tog Morgenkjole paa og gik hen til Værelset. Flere Gange bankede vi paa.
Hun var altid stiv som en Pind imod ham og talte altid til ham, som om hun var fornærmet. Arveprins Ernst Georg drillede hende med at overkysse hende. Hun var blodrød og grædefærdig. Bagefter sad hun i en Krog og beundrede. -Luk Munden, raabte Ernst Georg. Maria Carolina havde den Vane at sidde hen med aaben Mund, naar hun beundrede.
Vreden og Raseriet, der før havde været ved at kvæle ham, og som havde ladet ham slaa løs som i Blinde paa den sølle Julius deroppe paa Flisegangen, var lidt efter lidt veget for en inderlig, knugende Sørgmodighed, en næsten grædefærdig Medlidenhed med hans egen fortvivlede Stilling. At hun kunde ! malede det rundt i hans Hjerne At Vilde kunde ! Herregud, hvad har jeg gjort hende!
Hvad skal jeg arme Menneske gøre? Nu venter de Bogen, hele min Menighed!« Manden var grædefærdig. »Kunde ... kunde De ikke, Carr, jeg mener ... tage Mimi i Guds Navn ... De #er# jo talentfuld ... tage hende og lade os hjælpes ad ...« Den unge Kapellan saa vist paa sin Sognepræst. »Og De synes, #det# er en Gejstlig værdigt, Pastor Dundas?«
Dagens Ord