United States or Austria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Maag hvad vil De her Marie talte sagte, strakte Hænderne afværgende frem Hvorfor er De kommen? Men ved Lyden af hendes Stemme saa Erik op. Der laa tusind Bønner i hans Blik. Og med et Suk sank hans store Legeme ned foran hendes Fødder. Og mod hendes Kjoles Sømme trykkede han sine Læber, mod hendes Hænder, mod Jorden, hvor hun stod i elskovssyg Tilbedelse.
Her er saa dejligt! forklarede Clara Mascani Vandet er ganske lunkent! Men Frøkenen vinkede afværgende med Haanden ud mod dem. Og hun gjorde sig Umage for at smile, medens hun stjaalent tørrede Taarerne af sit Ansigt. Clara og Karen havde taget hinanden i Haanden og var vadet længere ud. Vandet naaede dem nu til højt op paa Benene.
"Din Mo'r var bedre," sagde han pludselig i en ny Tankegang, "hun elskede en anden, véd du nok sin Fætter" ... William vendte sig, han saá i navnløs Rædsel paa Faderen. "Fa'r," raabte han, "Fa'r!" og han strakte Hænderne afværgende frem, "Fa'r, sig mig det ikke!" Ordene lød som afhugne Skrig.
Det var nok bedst at skræmme ham, det kunde dog gaa galt. Niels gjorde et langt Skridt frem imod ham og standsede saa. I samme Nu var Mandslingens Sikkerhed veget for Forfærdelse. Han holdt Hænderne afværgende frem for sig og veg baglænds ind over Fjældet. "Tyv, Tyv!" raabte han endnu en Gang. Saa vendte han sig og løb hurtigt ned mod Bygden. Niels stod og saa efter ham, mens han løb.
Saa rettede han sig pludselig, strakte Armene frem mod sine Kone og raabte teatralsk: Du havde kunnet frelse mig, Johanne, om du havde villet! du kan det endnu, om du blot vilde række mig en forsonende Haand! Men du ifører dig stedse et Klædebon af Kulde og Foragt! Præstinden slog afværgende ud med Haanden. At du dog kan blive ved med den gamle Historie, Adolf! sagde hun.
Jeg satte mig ind hos hende, hun tog sig øjeblikkelig en frisk Skraa og tændte Lyset. Da vi havde siddet lidt sammen og talt om ligegyldige Ting, bad jeg hende fortælle lidt om den Tid, hun var Hedning paa Østkysten. „Blot nogle uskyldige Sagn!“ foreslog jeg. Nikoline satte et forfærdet Ansigt op og slog afværgende ud med Haanden. „Næh, ved du nu hvad!
-Lad mig gaa, rør mig ikke! hun næsten raabte, og da hun var kommen lidt hen over Gulvet, sagde hun uden at vende sig: -Jeg er ikke vel ... Hun bevægede Hænderne afværgende, tøvede, som om hun endnu vilde tale og gik. Da Carl næste Morgen rullede Gardinet i sit Sovekammer op, var der Rim over Plæner og Træer. Det var med et blevet Vinter. Ved Frokosten var Ellen livlig som før.
William aabnede Læberne for at tale, han strakte sig helt frem. Hvor hun var smuk og stor, og høj ... Og saa gled hans søgende Blik ud over Atlaskens kælende Folder; han sad med bankende Hjerte, beklemt som før ved Boleroen ... "Og nu han, nu han," sagde han. Ægtemanden var ydmyg, bad. Men bestandig rolig strakte hun sine Arme frem, afværgende koldt. Nu havde hun viet sig til sin Enkestand.
-Ja, men hun maa dog poleres. Fru von Eichbaum gjorde en ganske lille afværgende Bevægelse med Haanden: -Hun har en ganske egen Maade at sætte sig paa i en Stol og saadanne. Men paa det kender jeg jo Mourier med sine dristige Idéer. Fru von Eichbaum dækkede sit Kniplebrædt til, mens hun sagde: -Lille Ida Brandt har vel ikke fri paa Tirsdag? -Nej, de slipper kun af Buret hver tredje Uge.
Og Rideknægten sprang til som for at gribe det rasende Dyr.... Men Fru Mona slog afværgende ud med Haanden og lod atter Piskeslagene suse ned over Castors Hals: Hæ i, hopla! Hæ i hopla! Hæi hopla! Hæ i i i ...! raabte hun og kastede sig i Ekstase bag over mod Hestens Kryds ... Hatten faldt af hende, hendes Haar løstes op, Pisken smed hun fra sig: Hæ i, hopla, Castor! Hæ i! Hæ i!