United States or Democratic Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Ja, det kunde man se ... Karl stak sin Arm ind under hendes, men Ida sagde rask, som vilde hun undskylde sig: -Ja, for jeg kendte hende jo kun fra Ludvigsbakke, naar hun sad øverst ved Bordet og naar hun gik Tur forbi Fadebursvinduet. -Jo, sagde Karl og lo, jeg kender Moderen, naar hun er i Overtøjet. -Og i den store Kniplingshat, sagde Ida. -Den har hun endnu.
Han var ganske forpustet og gav sig ikke Tid til at tage Overtøjet af. "Bøg," raabte han, "ved Du, hvad der er sket? Frøken Herdings Forlovelse er hævet Anna Herdings Forlovelse Bøg!" "Naa?" sagde Bøg, og der kom et smerteligt Udtryk i hans Ansigt. Men Hansen-Maagerup lagde i sin Iver ikke Mærke dertil. "Jeg hørte det af Kihler Onkelen," blev han ved.
Saa fo'r han ud af Sengen og dyppede sit Hoved i Vandfadet. Om Aftenen gik han op til Hoff. Forfatteren gik og lagde Konfekt og Vindruer paa et Par Glasskaale. "Skal Du ha'e Fremmede?" spurgte William og holdt inde med at tage Overtøjet af. "Ja Du bli'r vel osse. Det er et Par Repræsentanter for Ungdommen " "Jeg vilde helst have været alene," sagde William.
Jensen svarede ikke. Han stangede Tænder. Ida lod som hun sov, mens hun saá, fra Frøken Roed foran Spejlet, hen til Vækkeuhret foran sin Seng gennem de kvart aabnede Øjenlaag. Fødderne skubbede hun sagte op og ned under Tæpperne, hun kunde ikke ligge stille. Men endelig var Frøken Roed i Overtøjet, og Ida lod, som hun vaagnede: -Skal De til Deres Søster, sagde hun.
... Ida var gaaet op i sin Lejlighed og havde taget Overtøjet af. Rundtom stod de nye Møbler og de gamle, pakkede i Lærred: hun maatte tage fat. Men paa én Gang kastede hun sig, midt mellem de gamle Møbler, hvis Kanter tittede frem bag Drejl og Bast, ned over den nye Seng, og med Ansigtet ned i Puderne og med fremstrakte Arme, som var de naglede til det nye og brede Leje græd hun og græd hun.
Men Ida blev siddende inde i Sofaen, med Hatten og alt Tøjet paa: hun saá paa Herrer og Damer, der blev ved at strømme ind. -Aa, vi har Plads, sagde hun og skubbede Skuldrene op ligesom i Theatret. Karl fik Overtøjet af hende og satte sig. -Saa, sagde han og strakte Benene fra sig, mens han slog Rynker paa sin Næse: -Nu skal vi spise paa Fransk. -Ja, sagde Ida og slog Hovedet rask tilbage.
Hun gav sig ikke engang Tid til at tage Overtøjet af. Da hun stod foran Døren, lyttede hun først med tilbageholdt Aandedræt. Derpaa bankede hun paa: Helmuth, det er mig! Intet Svar. Helmuth! ... Er Døren til Kontortrappen ogsaa laaset? spurgte hun Niels Tjener, der var fulgt efter hende. Ja, Deres Naade; vi har prøvet! Fru Juliane bøjede sig ned for at kigge gennem Nøglehullet.
Han maatte op i femte Etage; Overtøjet i Gangen var luvslidt, svær Mængde Børnetøj, købt i Butik for færdigt. Han ventede i en raakold Salon med Madlugt. Hr. Theodor Franz bød 800 Francs om Maaneden for et halvt Aar. Hr. Emmanuelo de las Foresas tog det halve i Forskud og slog til. Charlot fik en Lærer, som spillede de tre Numre med ham. Hr. Theodor Franz var tilstede ved Timerne.
Men pludselig rettede de sig begge, da en Nøgle lød i Gangdøren. Det var Faderen. Han tog Overtøjet af og spurgte: -Er der nogen syge hos Baronens? -Jo, det vilde sige, det var Baronessen, som gerne vilde se Hans Excellence ... til Middag. Den Gamle havde stotret i det: -Ja saa der var gaaet næsten som en Bleghed over Faderens Ansigt : Godmorgen. Faderen gik ind ad Hans Excellences Dør.
Christensen arriverede med Mansketskjorten dækket af en Fløjels Skjorteskærmer. Julius behandlede den Fremmede med meget Ceremoniel og sagde, at han "turde maaske sætte ham ind i Forholdene". Han førte Hr. Christensen ind i Generalindens Gæsteværelse ved Siden af Spisestuen, og Hr. Christensen afførte sig Overtøjet, mens han betragtede de to Senge. -Her retter vi an, sagde Julius.
Dagens Ord