United States or Cameroon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tæppet gik op og atter ned; atter op: Primadonnaen stod der ene. Da hun løftede Ansigtet fra sin Buket med de skandinaviske Farver Kronen var allerede nede i Salen blev det elektriske Lys pludselig drejet, saa det faldt ud over Salen, og hun fo'r sammen, som havde hun pludselig, i Parkettet og Loger, sét hundrede grønlige Lig, der gjorde Grimacer imod hende i det skærende Lys.
Men hun røbede sig selv om med eller mod sin Villie? ved at blande sin friske ungdommelige Latter i den, som jeg uvilkaarlig brød ud i. Ligemeget, svarede hun, i begge Tilfælde fortjener han at blive leet ud! Hun sad opreist i Græsset, støttende sig paa den ene Arm; den anden laa i Skjødet, og Haanden holdt en Buket af de smukke Blomster, der i saa mangeartet Rigdom findes i disse Grunde.
Inde i Stadsstuen plyndrede hun Familje-Myrtetræet, hvoraf engang hendes egen Brudekrans var bunden, og som havde været bestemt til at yde ogsaa Datteren en Brudekrans, om hun havde oplevet den Dag. Til hvert Lig knyttede hun en Buket af Myrtegrene og Gyldenlaksblade, den unge Dreng fik hendes eneste Rose. Nu laa der tolv Lig i de tre smaa Stuer.
Hans Excellence, der havde hørt det som alt, hvad Hendes Naade talte om, sagde: -En Evne? . . . Dagen er lang, gode Adam; den Slags Ting sidder etsteds og melder sig, naar de skal. -Mon de ikke sidder i Hjertet, Grandpapa, sagde Moderen, der selv havde samlet en Buket af Stedmoderblomsterne, som var spredte paa Dugen, og havde fæstet den ved sit Bryst.
Ida vilde sende Blomster til Fru von Eichbaum, naar hun rejste. Ja, hun vilde sende en Buket ud paa Jernbanen. Fru von Eichbaum og Generalinden sad i Spisestuen foran den lukkede Kuffert, da Fru Mourier arriverede med Kate. -Men, Emilie, sagde Fru Mourier, rejser Du i Silke? -Gud, Vilhelmine, altid. Det er da det eneste praktiske. Silke ryster man jo Støvet af.
Jeg vil sætte en Buket Violer i Brystet paa min Kjole, det kan da ikke se hjerteløst ud, antager jeg. Men hvis han spørger mig, om jeg er bedrøvet over Fru Carruthers Død, saa kan jeg ikke lyve. Jeg er naturligvis bedrøvet, fordi Døden er frygtelig, og at dø paa den Maade, medens man siger ondskabsfulde Ting til alle, det maa være rædsomt men jeg kan ikke, jeg kan ikke begræde hende!
Og over alt, paa alle Tage, fløj de hvide Duer sammen, mens i Popler og Buske Fuglene kaldte paa hinanden. -Lad os gaa længere, sagde Moderen. Hun gik med Tine bag om Kirken gennem Lunden Paradis kaldtes den op paa Højen. Moderen plukkede, tavs, en Buket af duggede Blomster. Alt var blevet grønt og fra Marker og Lunde og alle Kærene steg en dirrende Dis op mod den mørknende Himmel.
Saa tog jeg i et af de Sekunder, hvor jeg var alene, en Viol fra en Buket paa Bordet og puttede den i med. Gud véd, om han vil synes, at det er sentimentalt af mig! Da jeg havde skrevet Navnet, havde jeg ingen Anelse om, hvortil jeg skulde adressere det. Hans var skrevet fra Carlton House Terrace, men dèr var han øjensynlig ikke nu, da hans egen Tjener havde bragt det.
Halloh, Halloh, Halloh, Halloh, hvor Hundekoblet gøer. Oppe paa Højen hos Fru Brandt var Skovriderens komne. Fru Lund var gaaet herop: hun maatte dog give en Buket.
Kødet lige for Maven paa den hvide Side af Flynderen; tjener ofte den friende Fisker som Buket. Det gav et Sæt i Knøsen. Om han ikke hele Tiden havde siddet og tænkt paa den Lippen. Om han fik den eller ej. "Lippen?" spurgte han og lod uforstaaende. "Ja, gu' Lippen selvfølgelig. Hvem skal ha' den? Fisken er jo din, saa du skal ha' Lippen. Og du ved vel, at man gi'r sin første Lippen til Kæresten.