United States or Guam ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han sprang altid op fra Stolen og gav sig til at gaa frem og tilbage, naar han blev ivrig og ivrig det blev han i næsten enhver Samtale, han førte. Men der var ikke ærligere Menneske til end han, og han gik aldrig med forud fattede Meninger til noget. Ak ja! nu gik han jo der og halvvejs sled sig sin friske Ungdom ud af Sjælen.

Men jeg siger Dig, at hvis et eneste Menneske saá et andet Menneske helt til Bunds i Sjælen, saa vilde han . Og hvis det kunde tænkes men det kan det ikke, ti for sig selv lyver man for haardt at man saa sig selv til Grunden af sin Sjæl, saa vilde man betragte det, min Go'e, som en ringe men nødvendig Straf selv og uden et Kny at lægge sit Hoved paa en Blok

Nu, har jeg Raad til det! Selim. Jeg mener ej med Klæder, men med Sjælen. Aladdin. Ej hvad? den, som vil sørge over Alting, Fik nok at sørge over. Han var gammel. Sindbad. Naa, kom nu! kom! Den rige Købmand hist Paa Hjørnet vil Idag igen udkaste Tre Pomeranser her i Gramsetag. Aladdin. Ja, jeg er med. Sindbad. Er Du? det tror jeg nok. Der kommer alt den ene. Varsko, Drenge! Selim.

"Føde Føde for Sjælen de sædelige Livsværdier kan man give dem." "Føden den fortæres altsaa ikke, mener Du?" "De sædelige Livsværdier ikke." Hansen-Maagerup skuede paa ham med et urokkeligt Blik. "Kære Ven, hvor jeg elsker Dig for Din Naivitet! De sædelige Værdier skulde ikke fortæres, siger Du! Herrejemini! har da Menneskeslægten siden sin første Oprindelse bestilt andet end at opæde dem?

Paa Væggen hang et Billede, der forestillede en Skare gode Engle, som vaage over en sovende ung Pige: det forekom mig at være et Billed af selve det lille Værelse, ogsaa her vaagede gode Engle og bragte Stilhed og Ro i Sjælen for Enhver, som traadte herind.

Til dets Forherligelse er den hele Pragt der; det er i Virkeligheden det, der har gjort Kirken stor, og det er stadig Sjælen i den, For dets Skyld kommer de rette Pilegrimme, ved det holder de sande Troende deres Andagt.

Sjælen i denne Bevægelse er Troubadourernes Arvtagere i vor Tid, de saakaldte "Felibrer", et selvopfundet, saavidt jeg veed, fra den første By, hvor Digterkredsen samledes, taget Navn, der efterhaanden er gaaet over til at være ensbetydende med Begrebet Poet. I Troubadourernes skjønne Land er Troubadourernes Toner ganske vist stadig blevne hørte.

Idet hun gav mig et usædvanligt langt og fast Haandtryk hun havde en ejendommelig inderlig Maade at give En Haanden paa smilede hun, men kun med Øinene, og saae mig helt ind i Sjælen med et Blik, der var ligesaa forskjelligt fra alle tidligere, som »du« er fra »De«. Alt Blodet strømmede mig til Hovedet; da hun slap min Haand, dirrede den, og ogsaa mine Knæ rystede.

En ejendommelig kraftesløs, mild Resignation, der langsomt var dalet over ham. Han vidste ikke, hvordan det var kommet, men han følte noget, som lignede Fred i Sjælen. Det var som et besynderligt Blikstille, der var kommet efter Stormene, Han sagde til sig selv, at det var Havets Stille mod Solnedgang ... Han gik hjemad over Prinsens Bro.

Saaledes ogsaa med vore Ønsker og Begjæringer: vi kunne ikke hindre, at de flyve gjennem Sjælen, men vi kunne vel hindre, at de fæste blivende Bo derindeVi gik ned ad Høien og vendte tilbage ad den Sti, som førte langs Fjorden. Ogsaa her var Alt tyst og stille, det hvide Snelagen var bredt over Alt og ligesom lyste os frem i Mørket.