United States or Kuwait ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men ved Siden af denne Blasérthed dvælede der dog en altid vaagen Bitterhed, som var født af Utilfredsstillelsen og den tiltvungne Resignation. Paa denne Tid blev Fætrene Gerson Gymnasiaster i Sorø og, som rimeligt var, tilbragte de Søndage og Smaaferier hos Onkelen paa Veilgaard.
Naar jeg dristig paastod: "Man kan hvad man vil", svarede han ganske tørt: "Ja, naar man vil, hvad man kan". Naar Martensen sagde, at det Første, der krævedes af Filosofen, var ubetinget Resignation, svarede han: "Nei Tak; maa jeg bede om en Smule Lykke." Fremfor Alt havde han et varmt og trofast Hjerte.
Det hele var præget af en tavst bønfaldende Resignation. Hun havde lukket Døren, trukket ham ind til sit Bryst og sagt: "Hvor Du kommer sent." Han smilede svagt. "Tak," sagde han. William talte lidt, sad kun og hørte. Nina syntes, der var noget saa skrøbeligt ved ham, og hun behandlede ham som et Barn, man forkæler.
Den selv ligner ved første Øjekast nærmest en eller anden Baggade i et lille Fiskerleje. Men seer man nøjere til, bliver Forskjellen hurtigt tydelig. Fattigdommen i den afsides Krog paa Landet har over sig et Præg af stille Resignation; dens Beboere lider ikke under den, fordi deres Fordringer til Livet aldrig gaar ud over de tarvelige Kaar, hvori de lever.
Deres Alvor syntes oprigtig, de gjorde Indtryk af en evig Stræben i konsekvent Efterfølgelse af hvert Bibelens Bud. De troede sig selv paa Fuldkommenhedens Vej og følte sig lykkelige. Inde i Byen gik deres Koner i Missionshuset til samme aandelige Underholdning og sang sig Resignation til i den Skæbne, der bandt deres Mænd til Kutteren de to Hundrede Favne borte ...
Han læste sagte nogle Sider: "Noget er der i det," sagde han saa, "noget er der i'et." Han slog om paa det sidste Blad: Nej, Frue, han vil sejre Fruen Tror De, vi tør haabe? Professoren Sikkert. Ungdommen bærer altid Julius Cæsars Lykke. Hoff lukkede Bogen: "Er Du ironisk?" spurgte han. "Jeg véd ikke rigtig." William tav lidt. "Eller ogsaa er det Resignation," sagde han.
Den havde været Frihed. Hvorfor havde han saa bestemt, næsten barsk, afvist Hansen-Maagerup den Dag, han havde bragt ham Budskabet om, at hun nu var fri? Selv havde han troet, at det var stolt Resignation: han vilde ikke knytte hende til et Liv, der syntes saa usikkert som hans. Det var en Art Mod, han havde ment at vise ved at gøre det. Mod? Nej Fejghed var det.
En ejendommelig kraftesløs, mild Resignation, der langsomt var dalet over ham. Han vidste ikke, hvordan det var kommet, men han følte noget, som lignede Fred i Sjælen. Det var som et besynderligt Blikstille, der var kommet efter Stormene, Han sagde til sig selv, at det var Havets Stille mod Solnedgang ... Han gik hjemad over Prinsens Bro.
Rimeligvis var den fysiske Spændstighed dog ikke bleven større af Osteskorpe med Dram. Der faldt efterhaanden en sær ufølsom Resignation over Holst, han kendte godt fra strabaserende Fodture den organiske Mattelse, som skabte Ufølsomheden, men saa gennemgribende træt som paa denne Tur havde han ingensinde følt sig.
Han følte klarere og klarere en Katastrofe nærme sig. Og som et Menneske, der mærker Sindssygen gro i sin Hjerne, faldt han snart hen i dump Resignation og rasede snart i vild Fortvivlelse, skreg op og slog om sig derhjemme i sin Stue, saa at hans Kone og Datter sad blege af Angest. Ind til ham kunde de ikke komme, da han altid stængede Dørene til sit Kontor, naar han mærkede et Anfald nærme sig.
Dagens Ord