United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !


William tog Andersens Hænder, de var fugtige, hans Haar var vaadt i Panden. "Aladdin er aldrig bange," sagde han. "Jeg begynder med Monologen efter Jagten," sagde Andersen. "Godt, saa sætter vi os begge ned." De gik ned og satte sig paa første Bænk. "Lad den Bænk være Bredden, hvor De ligger," raabte Direktøren op.

Thi det hele var kun en Lykke, noget man fik. Dette Menneske var et Barn med store Øjne, der spurgte om alt muligt, kun et Barn ... Han vilde spille Aladdin, Fordi det var det dejligste ... Men han misundte dog ikke.

Det kan være, men der er dog mer ved Faust end ved denne Herr Aladdin, svarede hun, og det glædede hende aabenbart at have indskudt dette spottende »Herr« i Mangel af et Argument. Et saadant behøvedes for øvrig egentlig ikke, da jeg i Grunden var af hendes Mening. Ganske ligesom Gretchen er mere værd end en Gulnare, bemærkede jeg.

Saa kunde han pludselig give sig til at tralle, og han kunde standse midt i en Replik for at synge og raabe højt, og naar han havde sagt en lang Replik, raabte han Bravo og applauderede sig selv og kom ind og takkede for sine egne Hænders Bifald Jo, naar man havde et Maal, var det en Leg, enhver var Aladdin, naar han blot troede. Han indviede ikke nogen i sine Planer.

Men pludselig syntes han selv, det var for latterligt at være bange, han vidste jo dog saa godt, at han kunde, og det var dumt at krybe i Skjul. "Det er dér i Skoven," sagde han saa Og flyttede en Pakkasse frem foran Lamperækken. "Du véd, hvor Aladdin vaagner."

Jeg kom med nogle Bemærkninger om Aladdin- og Faust-Typen og om den danske og tydske Nationalcharakter, dels Noget, som jeg for lang Tid siden havde læst i et eller andet Tidsskrift, dels ogsaa, hvad der faldt mig ind i Øieblikket, hvilket sidste sagtens ikke havde megen Værdi. Det er ellers ikke meget smigrende for Deres Landsmænd, det De dèr siger, bemærkede hun.

"Klokken elleve ... Men jeg kan jo ingenting," sagde han, han rejste sig, begyndte at klæde sig paa. "Mej, Hr. Høg, Jeg kan ikke idag ..." William saa paa ham, "Tør De ikke?" "Jo-o men Og jeg kan ikke faa læst over ..." William sad lidt og stirrede paa ham: "Prøv De som Aladdin," sagde han, hans Stemme var halvt brudt.

Saa saá han sig om og besindede sig og lagde det røde Bind hen paa Bordet, Men lidt efter tog han det igen og slog op paa de første Sider. Scenen med Drengene paa Gaden: Selim. Dér er Aladdin, saa nu kan vor Leg Begynde ret. Aladdin. God Morgen, Kammerater. Selim. Hvor blev Du af saa længe? Aladdin. Ser Du vel, Der var Begravelse her uden Byen Paa Kirkegaarden ved Moskéen hist.

Det er en Theori men har han Evnen til at opleve saa tror jeg paa ham. Og den anden?" "Ja han synes jo Aladdin er det dejligste." Hoff gik rundt og stillede Stolene tilrette. William tog sin Frakke paa. "Og saa Du selv," sagde Hoff, mens de stod med hinanden i Haanden ... Der gik en Trækning over Williams Ansigt: "Aa jeg er Chef for et Fallitbo ..." "Men hvorfor vil Du gaa fallit, William?"

"Chevalieren", "Aladdin", "Olaf" det kunde han ikke, men rigtige Mennesker, som ikke var smukke, som ikke var skønnere end de fleste som talte om Livet, simpelt, ligefrem det maatte han kunne: han følte jo mere end de fleste, han havde jo lidt mere, og alt, hvad han havde levet, skulde han kun fortælle igen.