United States or Guinea-Bissau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Stien ovenover ham stod i en Brand af Snefog, al Bjærgets frostfine Sne var oprørt til Bunden. Ned langs Stien kom en lang Række unge Piger i sorte Kaaber, og mens de under megen grusom Munterhed fægtede sig frem i de stejlende Snehvirvler, fløj Kaaberne nu og da tilside, deres Legemer var ganske skoldrøde af Kulde.
"Vær saa god at hente en Droske," sagde jeg og stod som en Statue, medens en af Tjenerne maatte løbe ud i St. James' Street efter én. Saa kørte vi bort, og jeg følte, at mine Tænder klaprede, medens mine Kinder brændte. Hvilken Ende paa min Plan og mine Drømme om et muligt Held! Men hvilket Afskum af et Menneske! Hvilken grusom, smaalig, elendig Skabning.
Hun sved de døsige Pupiller med Bella donna og lavede Smil om sin strammede Mund. Eller der var Dage, hvor hun nød sin Ruin. Hvor hun med grusom Bitterhed gradede sin Ulykke i sin Hæslighed, maalte den saa haarfint ud i hvert et Tab af den Skønhed, hun elskede. Men naar saa Lægen kom, og hun havde modtaget Morfinen, sprang hendes Stemning om.
Han kyssede hende paa Kinden og gik. Saa var det altsaa forbi: Han havde sagt Ja. De skulde bort. En grusom Smerte greb hende. Og det stilnede igen, og hun løftede Ansigtet og saa sig om fra Plet til Plet. Hun mindedes den første Aften, Urne havde talt om Carl Der havde hun siddet med hans Billede i sin Haand saa længe.
Og uden at tænke paa Tanterne sagde hun hastigt: -Hele Ulykken er vel den, at Naturen har været grusom nok til at skabe Dyr, der tænker. Først parrer Dyret sig, og siden væmmes Mennesket. Tante Bothilde sad forstenet, saa hun næppe kom til Orde: -Ja, Du, Du si'er undertiden Ting.... -Du si'er Ting ... Vi er da vel alle Guds Skabninger. Naar Tanterne var færdige med Kaffen, blundede de.
"For saa ser jeg for mig en fordomsfuld, snæverhjertet, grusom, kynisk Mand, der er skinsyg paa Ungdommens Glæder. Men jeg vilde ikke af den Grund stemple Dem med alle disse Egenskaber!" Han studsede og saá lige paa mig. "Jeg er maaske alt dette," sagde han. "De har sandsynligvis Ret!" "Aa, saa vær det ikke!" vedblev jeg hurtigt. "Jeg vil saa gerne have, at De skal være god imod os.
Da vi kom ud i Vestibulen, medens Lady Ver og Fru Fairfax tog deres Kaaber paa, kom Lord Robert tæt hen til mig og hviskede: "Jeg kan ikke forstaa Dem. Der er en eller anden Grund, hvorfor De behandler mig saaledes, og jeg vil have den at vide. Hvorfor er De saa grusom, lille ondskabsfulde Tigerkat?" og han kneb mig i en af mine Fingre, saa jeg kunde have skreget. Det gjorde mig vred.
Dagens Ord