United States or Morocco ? Vote for the TOP Country of the Week !
Angsten kvalte hende. Hun lagde sig igen til Sengs og jamrede under Tæpperne. Og hun stod atter op og kunde ikke blive noget Steds, og hun kastede sig ned over Stolene og hulkede hysterisk. Hun følte en rasende Hunger efter Morfinen. Hun skrev med rystende Hænder et bønfaldende Brev til Konferentsraaden; kunde ikke læse sine egne Ord og smed sig i vanvittig Fortvivlelse ned paa Tæppet.
Hun maatte gøre som de andre, og hun vilde gaa rank under Byrden. Undertiden syntes hun saa næsten, den var let. Thi det gav en egen Styrke at have forsaget. Kærligheden var ikke det eneste. Naar man havde tabt det bedste, maatte man leve videre med alt det andet. Hun vilde beskæftige sig, opfylde sine Pligter. Hun følte vel Spænstighed i sig til at magte dem. Saa længe Morfinen virkede.
Men saa førte hun Lommetørklædet op mod sin Mund og holdt det fast til sine Læber: -Nei jeg skal ikke sé ham mer. Hun satte sig, en Rystelse greb hendes Legeme. Hun faldt sammen og samlede ikke mer sine Tanker. Tilsidst sagde hun: Jeg vil tage en Indsprøitning. Hun stod op og gik ind i Sovekamret. Besindelsen kom tilbage med Morfinen. -Ja hun maatte bort. Og strax.
Der blev paany en Stilhed, som Konferentsraaden afbrød: Morfinen vil jeg naturligvis standse, sagde han. Ved en skaansom Afvænning ... Greven knappede sin Frakke: Ja, naar vi blot véd, alt bliver gjort. Han stod atter lidt, og aandsfraværende, mens han gav Konferentsraaden Haanden, sagde han: -Naturligvis bliver det nok bedre. Da Konferentsraaden tog i Sygebesøg, gik han op til Ellen.
Hun sved de døsige Pupiller med Bella donna og lavede Smil om sin strammede Mund. Eller der var Dage, hvor hun nød sin Ruin. Hvor hun med grusom Bitterhed gradede sin Ulykke i sin Hæslighed, maalte den saa haarfint ud i hvert et Tab af den Skønhed, hun elskede. Men naar saa Lægen kom, og hun havde modtaget Morfinen, sprang hendes Stemning om.
Dagens Ord