United States or Latvia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tit faldt hun i Søvn igen, indtil Fingerspidsernes Pine vækkede hende. Da vaagnede hun til alle Smerterne, og hendes Legemes Raseri mod Lidelserne brændte hende mer end tre Dages Faste vilde gjort. Morfinhungeren greb hende. Og hun lod gaa Bud paa Bud om Lægen, og hun bad og bad, og hun tiggede: -Bare en Indsprøitning nu. -Bare en Indsprøitning til aa, for det var saa forfærdeligt.
Men saa førte hun Lommetørklædet op mod sin Mund og holdt det fast til sine Læber: -Nei jeg skal ikke sé ham mer. Hun satte sig, en Rystelse greb hendes Legeme. Hun faldt sammen og samlede ikke mer sine Tanker. Tilsidst sagde hun: Jeg vil tage en Indsprøitning. Hun stod op og gik ind i Sovekamret. Besindelsen kom tilbage med Morfinen. -Ja hun maatte bort. Og strax.
Han begyndte at tale, spurgte om et og andet. Ellen var træt, havde ondt ved at fatte hans Spørgsmaal og faa dem besvaret. Greven mærkede, hun var aandsfraværende og saa paa hende. Han blev forskrækket for hendes Ansigt, der var slapt og blegt med døde Øine. -Har Du stærke Smerter, spurgte han ængstelig. -Smerter? Aa nei ... Men jeg venter paa min Indsprøitning. Lidt efter kom Lægen.
Grevinden var distræt og stirrede frem for sig: Ja sagde hun De kan jo lægge Vagt derned. Og lidt efter. Gør som De vil. Jomfru Svendsen gik. Ellens Pande blev pint som en stukken Naalepude, hun følte tusind Knappenaalsstik i hver Fingerspids. Konferensraadens Morfin dulmede; hans Ammanuensis gav Grevinden Indsprøitning tre Gange om Dagen.
Han traf hende ved Flygelet, Hun havde lige faaet sin anden Indsprøitning. -God Dag, Konferentsraad, sagde hun og rakte ham Haanden med et Smil. Er der nogen, som har haft Bud efter Dem? -Gud ske Lov nei ... Men jeg kørte her forbi og vilde saa sé herop. Smerterne i Fingrene er jo meget bedre? -Ja Konferentsraad heldigvis lidt bedre.
Dagens Ord