United States or Cayman Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Stien ovenover ham stod i en Brand af Snefog, al Bjærgets frostfine Sne var oprørt til Bunden. Ned langs Stien kom en lang Række unge Piger i sorte Kaaber, og mens de under megen grusom Munterhed fægtede sig frem i de stejlende Snehvirvler, fløj Kaaberne nu og da tilside, deres Legemer var ganske skoldrøde af Kulde.
"God Nat," sagde han. "Gaar Du?" Tonen var angst. "Jeg gaar," William mumlede, "ud at se til Gerson." "I det Vejr ", men Broderen svarede ikke og lukkede Døren. Det var Snefog og blæste saa stærkt, saa man næppe kunde komme frem. William stred ned ad Bredgade mod Stormen, men Sneen slog ham i Ansigtet, saa han slet ikke kunde se.
Han var stakaandet, hed: de rugede Blik i Blik. Musiken holdt op: Hvor vi har danset, sagde han. Hun betragtede ham: hans Blik var muntert. Og hæst sagde hun, i det hun slap ham: -Nei, Carl, De har intet Mod. Og atter kom de lange Dage med triste Tankers Snefog over Sjælen. Og hendes Liv var en Flugt fra det, hvorom hun evindelig kredsede, en evig Spørgen om det, hvori hun ræddedes for begge Svar.
»Kjør dog lidt til, Frederik«, raabte jeg, thi det syntes mig, som om den Slædetour aldrig fik Ende; »vi kjøre saa langsomt, som om vi fulgte Lig.« »Vi kjøre hurtig nok: Hestene maae ikke overanstrænges«, var Svaret. »Overanstrænges? jeg frygter snarere, at de falde i Søvn. Og see, hvor mørkt det seer ud i Øster, vi faae stærkt Snefog inden en Time.«
William syntes, at alt det forbigangne var saa længe siden, og dog havde han kun været en Maaned i Sorø. Men denne Maaned havde været som en Evighed. Dagene kom, og Dagene gik, og deres Fredsommelige Ensformighed faldt over ham ligesom et mildt Snefog, der dækkede alt. Det var en Fred, som næsten lignede en Dvale. Skolen gav ham ikke meget at bestille.
Den første Dag i Sorø han gik ned ad Gaden, ind gennem Klosterporten, Vinden føg ... Bladdansen om Egerødderne i Forfædrenes stolte Allé ... William næsten vred sig under dette Mindes Ild, Forfædrene, Slægten. Saa var Sagaen sluttet. Nu faldt hans tomme Drømme om ham som Snefog om en sløvt blundende Mand, der føler, han begraves, men han rejser sig ikke, thi Lemmerne vil ikke bære ... Nej nej!
Mispah var en stor Damper, som i April 1882 under en rasende Storm af Nordost med Snefog og Byger strandede mellem Skagen og Gammel Skagen, et Par Hundrede Favne fra Land og ved Aftenstid. Dens Stilling var meget ugunstig, da Niels Jensenius og hans Folk henad Midnat kom til Strandingsstedet med Skagens Redningsbaad.
Dagens Ord