United States or Northern Mariana Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa kastede hun sig ned paa Græsset og græd. William saá forundret paa Moderen, derpaa gik han hen og tog Hænderne bort fra hendes Ansigt: "Kys Willy," sagde han. Stella tog Drengen i sine Arme og gik med Nina ved Haanden ilsomt ned ad Højen. Næste Aar blev Stella Fjerde Gang frugtsommelig og fødte en Søn. De kaldte ham i Daaben Aage. Høgs havde levet meget stille i Randers.
Der er en trykkende Stemning ombord, man gaar stille rundt og ser paa Gods og Grejer; #alt# tyder paa et ilsomt Opbrud. Toplanternen er endnu tændt, i Kahytten brænder Lampen, Søkortene ligger oprullede paa Bordet, Kahytsuret tikker endnu saa levende.
-Tine, Farvel, sagde Berg pludselig bag hendes Ryg og tog hendes Haand, et Nu, saa fast. Tine saa kun paa ham; saa fulgte hun ham, til han var ude. Huset var tomt. Man horte kun deres Trin, der ilsomt drog bort ad Alleen.... Sofie kom ind med et Lys, i Nattroje. Hun sagde: -At de skal lad' deres Liv at de skal lad' deres Liv, og gik omkring og graed fra Gangen til Stuen. Tine horte hende ikke.
Herrerne trængte sig frem mod Kredsen, og det blev en pludselig Tummel, mens alle gav sig til at tale paa én Gang, og Musikken Fra Balsalen, hvis Dør blev lukket op, lød stærkt i Marschtakt. Den opførende Herre raabte ivrigt uden at blive hørt; man trængte ilsomt frem mod Fløjdøren, Par ved Par, medens Damerne fik travlt med at glatte Haar og kaste Blik paa Blomstergarniturerne ved deres Bryst.
Men Forvalteren havde skyndt sig op ad Kontortrappen for at underrette Herskabet. Han bankede ilsomt paa Døren og traadte ind: Hr. Baron, Straahytten brænder! Baronen sad henne ved Skrivebordet bøjet over en Regnskabsbog. Han syntes saa stærkt optaget af Arbejdet, at han ikke hørte Forvalterens Melding. Straahytten brænder, Hr. Baron! Helmuth drejede langsomt Hovedet om mod den talende.
Alt som Aftenen gik, sagde hun til sig selv thi Likørflasken var bragt ind med Kaffen: -Jeg vil ikke drikke mer. Og hun kunde skifte Plads og flytte bort fra Flasken der fristede hende, og hun vidste allerede at hun kæmpede. Men lige efter nippede hun igen, sky og ilsomt.
Men vore Haender vi Born var vel angst over denne uvante Sorg og trak i hende og spurgte strog hun bort, som smertede det hende, at de berorte blot hendes Kjole. Det Billed-Minde var min Barndoms forste. Jeg tror, det andet maa skrive sig fra omtrent et Aar senere. Med min Moder gik vi min Soster og jeg ilsomt, saa jeg knap kunde folge, hen ad en Vej og over en Mark.
Han sagde til sig selv, det maaske var det bedste, saa vilde han gaa til en anden. Til Instruktøren var det rimeligste, han vidste tilfældig, han var hjemme paa denne Tid. Der var noget ilsomt ved hans Gang og hele Væsen, næsten ligesom naar man gaar til Tandlægen og skynder sig, naar man én Gang har bestemt Sig. "Tredje Sal," sagde Portneren.
Stormen rev hendes Ord bort, ingen hørte hende, hun holdt paa det klaprende Vindu Hornsignalerne lød ængstelig kaldende som korte Nødraab, ilsomt fra alle Sider. "Kommer de?" raabte hun igen og stærkere, bøjet langt ud af Vinduet. Ingen svarede. En Adjutant red forbi i Galop hun raabte igen, han svarede og virrede med Hovedet, Stormen udviskede hans Ord. Nina sad ved Vuggen.
Stormen slog det bragende ind mod Muren, Regnen piskede hende i Ansigtet og rev hendes Forhaar op. Der var Folk i alle Porte, Soldaterne løb ud og ind. Et Kompagni gik i sluttet Trop ilsomt ned gennem Gaden. Trinnene lød slubrende paa den oversvømmede Stenbro ... Hun hørte et Par Koner græde nede i Gadedøren. "Kommer de?" raabte hun til dem. Og endnu en Gang højere: "Kommer de?"
Dagens Ord