Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juli 2025
Al hans fordums Storhed og Fripostighed syntes at have forladt ham, nu han for første Gang var stillet Ansigt til Ansigt med dem, han saa skammelig havde forraadt. Han famlede med Hænderne og drejede paa Kroppen, som vidste han hverken, hvad han skulde sige, eller hvad han skulde foretage sig.
"Deres Søstre har jo Hævningen De er desværre ikke ... saa godt stillet." William saa igen op. Han bøjede Hovedet. "Nej," sagde han sagte. Han blev saa underlig kold om Hjertet. "Men man kan da heldigvis blive til noget, selv om man er fattig." Fattig det var William, som om han fik et tungt Slag i Nakken: "Ja heldigvis." Han talte tonløst, mekanisk frembragtes Lyden.
Disse »Kaffelystigheder«, der fejrede Godsejerens Bortrejse, holdtes i Køkkenet. Der blev stillet ti Stole op omkring det store, hvidskurede Midterbord, en ved hver Ende og fire ned langs Siderne.
Man skulde spise ved smaa Borde, som var stillet op i alle Stuer mellem de skraa Møbler, lige for Dørene, saa ingen kunde komme ind eller frem, mens alle raabte og lo: der var ingen Stole og der var ingen Tallerkener.
Han sad da efter Bordet i et Hjørne af »Salen« i Sofaen og saa' ud paa Pragten af Fløjl, Loftsdekorationer og indlagte Møbler, der var stillet op ganske som i hans Restaurationssale, men som her, hvor der manglede Publikum, saa' døde og stive ud, som de endnu stod i et Magasin. Hans Kone gik stille om paa de skinnende hvide Lærreder mellem Dørene og syslede.
"Det er lutter Smaareplikker," sagde Professoren uden at løfte Ansigtet fra Bogen, "det er lidt svært at komme i Affekt paa for en Begynder." William følte det selv: "Ja, Replikkerne er meget korte," sagde han. Professoren faldt i Tanker med Bogen i Hænderne. William ventede stillet til en Stol. "Og man kan heller ikke høre Stemmen. De holder den nede i lutter Mellemtoner .."
Lund om at lade være foreløbig at sætte hende ind i Sagernes sande Stilling, og selve hendes Uvidenhed syntes at gøre hende svagere, ham stærkere. For anden Gang stillet Ansigt til Ansigt med Virkeligheden saá han den nu paa en anden Maade: Virkeligheden var blevet ham noget, man maatte kæmpe med. Saa skulde han rejse. Det var blevet den sidste Aften.
Aktieselskabet var villigt til at byde ham personligt saa gode Vilkaar som han kunde ønske sig det, men man vilde ikke gaa ind paa at lade sig foreskrive, hvor meget af den Fordel, Opfindelsen vilde kunne yde, der skulde komme Forbrugerne til gode. Og Bøg stod paa sit: han vilde ikke sælge sin Opfindelse paa andre Betingelser end dem, han først havde stillet.
De fik Lirekassen stillet op, og Konen tog to smaa, rød-bukseklædte Aber frem af Sjalet og satte dem op paa Lirekassen. Manden spillede, og Berg saa' paa de to Aber, der begyndte at skære Grimasser og danse. Pludselig hørte han Melodien.
Og naar den første Kop var tømt, tændte Frøkenerne deres Piber, og Morskaben begyndte. Straks Asylerne i Aften kom ind i Køkkenet, saa de, at Fruens Stol ikke var stillet frem. Mor har Hovedpine, sagde Anna. Vi skulde hilse ... lagde Charlotte til. Men de øvrige Stole stod paa deres Pladser. Den store Hængelampe over Bordet lyste med festlig Glans.
Dagens Ord
Andre Ser