United States or Belarus ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun slog et Som ind under Kong Frederiks Billede og haengte Portraettet paa den tomme Plads. De holdt sig alle tre stille en Stund foran de fire Billeder. -Ja, ja, det er meget ret, Tine, sagde saa Bolling, det er dog Kongen . De Gamle kom ud i Gangen, Taellelyset i Kokkenet var ved at braende ned. Tine satte Stagen hen i Vinduet, saa det kunde lyse en Smule ud i Gaarden for Foraeldrene.
Og hun aabnede Midtrummet og hun trak de gamle Skuffer ud, mens han holdt Stagen og hun viste ham alting: hun viste ham Olivias Børn og Lyngblomster fra Ferien og Faders gamle Regnskabsbøger med en bleg Skrift og saa mange Ting, mens de blev ved at huske og ved at tale. -Nej, nej, sagde hun og tog hurtig en Bog fra ham; han havde stillet Armstagen paa Klappen. Nej, nej, det er min Poesibog.
Pakkerne laa der ganske, som han havde lagt dem; han følte et Par Gange hen derover med sine Hænder, før han lukkede igen.... Sagte trak han Sovekammerdøren til ... I Stagen brændte Lyset ned ved Siden af den blundendes Seng. Inde i Forældrenes Sovekammer vendte man sig i Sengene. Adolf hvorfor sover du ikke, hvidskede gamle Fru Adolf. Men gamle Adolf svarede ikke og laa stille som en Mus.
Men . . . men hvordan hang alt det sammen? Saa lige med ét, da vi ser os om, er vi drevet fra Land! fortalte Otte Iversen videre i betydelig Sindsbevægelse. Jeg havde nok mærket, at det blev dybt, men aldrig tænkt over det, vi laa jo og kiggede ned i Vandet. Vi var dreven fra Land. Jeg farer til med Stagen, der var til Baaden, og vil støde den i Bunden for at komme ind saa kan den ikke naa!
Han rodede i alt ... Det var Mo'rs Ringe og Brocherne og Guldkæden og Fa'rs Signet, og han rodede rundt i det altsammen. -Lysene, Lysene, sagde hun. Stagen raslede paa Klappen, mens hun vilde holde paa hans Hænder. -Det er s'gu Værdigenstande, lo Karl. -Og det er min Sparekassebog, sagde Ida glad; hun holdt den graagule Bog i den venstre Haand og gav den et Slag med den højre.
Han svipper den op paa Bredden, lægger den forsigtigt i Græsset og slipper Stagen. Stadig staar vi og stirrer. Ingen af os vil være den første til at gaa hen og gøre den fri. Jeg tager Hunden i Halsbaandet og gaar. Endnu en Gang ser jeg Thea. Hun staar med Hænderne krammet ind under sin Trøje. Hendes Ansigt er vendt bort fra mig, og hun skutter sig, som om hun frøs. Jeg gaar ind over Mosen.
"Nej," det lød haardt, "det var kun nødvendigt." Han tog Lyset, stod er Øjeblik med Stagen i Haanden: "Nej" han kæmpede lidt med Graaden. "God Nat," sagde han henne fra Døren. Den næste Dag gik han ud til Professoren. Egentlig var han slet ikke bange.
Lidt efter lidt kom Mikkel til at føle en besynderlig Venlighed for Hestehovedet der paa Stagen; det var, som vidste han noget tilfælles med det døde, afmægtige Hovedben. Kraniet gabede vidt som en stadig, lydløs Vrinsken fra Helvede, Øjenhulerne gloede. Tændernes Blottelse manede om den evige Varme hos Satan selv Næsen vilde den stikke med i sin benede Ondskab.
Dagens Ord