United States or Hungary ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Uh det gav Varme, sagde Fru Hofapothekeren. Hun var rød som en Kobberpotte af Sindsbevægelse og stramt Korset. Gehejmeraadinden gik i Gulvet en sidste Gang, lige som et Lys foran Dørsprækken. #Mon amie,# sagde Statsraadinden til Gehejmeraadinden; de tog Galosker paa i Forgemakket denne Kone....

Tak! nikkede Clara Mascani ganske bleg og strøg Frøkenen over Haaret Det var ogsaa frygtelig letsindigt af mig at kaste Cigaretten fra mig herinde. Hvis der nu var gaaet rigtig Ild! Novve! sagde Karen med sit Yndlingsudraab, som hun altid anvendte i den højeste Sindsbevægelse det havde været en værre Historie! Sæt Ilden havde naaet Taget! sagde Clara. Saa var vi bleven stegte! mente Karen.

"Min egen Skat," stammede han, og hans Stemme skælvede af Sindsbevægelse, "der er Kærlighed mellem dig og mig, den er vort Liv hvordan det end gaar, hvordan min Familie end tager det, skal intet skille dig fra mig eller mig fra dig, det sværger jeg paa. Skriv til Christopher." Jeg satte mig ved Bordet i Vestibulen og skrev: "Kære Hr. Carruthers!

Saa snart vi havde naaet det, vendte han sig hurtigt om imod mig, medens hans Øjne flammede af Sindsbevægelse. "Hvad nyt har De at fortælle mig?" spurgte han. "Kun det, at jeg er opdaget," svarede jeg. "Medens vi var ved Gudstjenesten dernede, trængte den Mand, som jeg havde Mistanke til, sig frem ved Siden af mig.

William var tung i Hovedet af Sindsbevægelse, og det anstrengte ham at tale. Han lagde ikke Mærke til, at Hoff standsede paa Hjørnet under en Gaslygte. "Her bor jeg," sagde Hoff. William saá sig om. "Allerede," sagde han, og mest for at sige noget, inden han bød "Farvel" han følte, han havde været uhøflig spurgte han: "Hvorfor var det saa naivt at holde den Tale?"

»Du gode Gudtænkte jeg, »skulde han dog , og skulde jeg miste MinnaFru Hertz, der ingen Anelse kunde have om en saadan Bitanke, ansaae naturligvis min iøinefaldende Sindsbevægelse for at være et rent Tegn paa Deltagelse og Venskab for hendes Mand; hun takkede mig med et inderligt Blik, idet hun svarede: Fare kan der jo let være ved en saadan Sygdom hos en gammel og svagelig Mand.

Jeg vil skrive til dig lidt af og til, for det bevæger mig altid stærkt, og Lægen har paalagt mig fremfor Alt at undgaa saadanne Tanker, som sætte mig i Sindsbevægelse, hvad jeg ogsaa ellers gjør. Men skrive maa jeg, fordi jeg kun derved kan undgaa en bestandig Uro.

Men . . . men hvordan hang alt det sammen? Saa lige med ét, da vi ser os om, er vi drevet fra Land! fortalte Otte Iversen videre i betydelig Sindsbevægelse. Jeg havde nok mærket, at det blev dybt, men aldrig tænkt over det, vi laa jo og kiggede ned i Vandet. Vi var dreven fra Land. Jeg farer til med Stagen, der var til Baaden, og vil støde den i Bunden for at komme ind saa kan den ikke naa!

Hun betragtede den faldende Sne, til hun pludselig sagde: -Ja, hvis man kunde rejse langt bort. -Langt bort? Marschalinden vendte Øjnene mod Moderen og slog dem atter ned som i et Ryk. -Langt bort, gentog hun, og det saá næsten ud, som om hendes Læber sitrede under en eller anden uimodstaaelig Sindsbevægelse: -Det bliver det samme, Du, sagde hun. Moderen saá langt ud over Sneen.

Jeg saá straks, at det var Hertugens Skrift, og jeg rystede af Sindsbevægelse. Han holdt det op for mine Øjne. "Kære Robert," begyndte det, "jeg har set hende. Jeg er besejret. Hun vil blive en pragtfuld Hertuginde. Bring hende til Lunch i Morgen. Din Torquilstone." Jeg følte mig saa inderlig bevæget, at jeg ikke kunde tale.