United States or Tunisia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tre Aar efter at de var kommet til København, døde Fru Berg. Herluf blev hentet hjem fra Skole, Bestyreren kom selv ind og klappede ham paa Hovedet, mens han begyndte at hulke højt, i Klassen. Tanten stod ved Trappegelænderet hjemme og tog imod ham og græd. Alle Døre stod aabne; han greb om Tanten og vilde ikke ind: Kom, sagde hun.
Inde fra Lillestuen skreg Bedstefaderen, og alle stod fra Bordet. Herluf løb op i deres egen Stue og gemte sig. Dér sad han i en Krog til om Aftenen, da Tanten kom op og sagde: Nu skulde han komme ned, Bedstefa'er var ikke mere vred. Men Herluf tog paa at hulke igen: han syntes, nu var først hans Moder rigtig død. Nede i Stuen sad de sorte Damer og hæklede om Lampen. Og Tiden løb.
Mens Oberstinden blev ved med Krampegraaden, saa Sundt kunde have kvalt den gamle Sladdertaske med sine Hænder: -Anna, Anna, blev hun ved skriger jeg, men hun blir bare ved at hulke og hulke, til vi maatte bade hende og lukke alting op paa hende.... -Spil dog mér spil dog mer, Agathe, raabte nu Fru Canth og traadte frem paa Gulvet. Jeg maa se til Bordet, sagde hun og gik.
Men ingen forstod, hvad han sagde; det var, som om det var en Dansker, der talte. „Solen Solen!“ var det eneste, de forstod; og det blev han ved med at gentage. Min Moder var den Gang kun et Barn; da Aandemaneren begyndte, gemte hun sig bag sin Moder af Skræk og gav sig til at hulke.
Og alle tre stod de et Ojeblik bevaegede, med Ojnene ud over de hvide Marker under den stjernehoje Himmel. Det var sidste Jul. Tine lagde Ansigtet ned i sin Pude og begyndte at hulke. Laenge graed hun og graed hun. En tung Vogn kom op over Krobakken, og hun lyttede. Det var Landhandlerens. Saa var det hen imod Morgenen. Lidt efter lidt faldt endelig Tine helt i Blund.
Madam Bolling blev ved at gaa og halvskaende: Noget kunde man gore for at holde sammen paa Tingene. -Og du maa holde Pigerne til, sagde hun. -Ja, Mo'er, ja. -Men alting og pludselig slog Tines Stemme over og det var, som skulde hun hulke er ogsaa ude af Gaenge. -Ja, ja, min Pige, sagde Madam Bolling sagte, og hun begyndte selv at graede igen, mens hun klappede Datterens Haender.
Hendes Naade førte sine Hænder ned over hans Haar og ned over hans Hals: -Hvad er der sket? Hvad er der dog sket? Jægermesteren blev kun ved at hulke: -Jeg kan ikke sige det. -Men er det ordnet, spurgte Hendes Naade og knugede Hænderne sammen. -Ja, sagde Jægermesteren og løftede Ansigtet, mens den ludende Krop faldt sammen igen: -Det er ordnet.
Ida hørte kun efter Doktorens Trin. Saa lød Moderens Aandedrag tungt, som hun kendte det ... som hun kendte det ... Og paa én Gang begyndte Ida at hulke, stille og fortvivlet af Taknemmelighed.... Doktoren kom hen imod hende, og hun vilde rejse sig: -Jeg hørte Vognen, sagde han, mens hun saá op i hans Ansigt. -Det er maaske bedre, De ikke gaar ind straks, sagde han.
Svigerinden rugede over sit Børnetøj. Saa lagde, midt som de sad, den lille Kone Hovedet ned over Syæsken og hulkede. -Men Marie, sagde Katinka, men Marie dog.... Hun rejste sig og gik hen til Svigerinden. Hvad er der dog, Marie, sagde hun. Den lille Kone blev ved at hulke ned i sin Syæske. Katinka tog hende om Hovedet og talte stille til hende. Men Marie dog Marie dog.
-For Guds Skyld, for Guds Skyld der kan komme nogen, sagde hun i den yderste Angest og tog ham om Skuldrene: Hvad er der skét hvad er der skét? sagde hun. Sig det sig det.... Han løftede Ansigtet og saa' kun paa hende med Øjne, der var stive og som forvaagede, idet han begyndte at hulke igen.
Dagens Ord