United States or Indonesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og hun gik ud for at hente Pigen, som sad og sov med emballeret Hoved ved Siden af Skorstenen og fulgte med ind for at saette sig i Krogen ved Bogskabet, hvor hun saa tidt havde hort til, naar de laeste. Berg aabnede langsomt det sorgerandede Blad og lagde et Ojeblik Haenderne ned derover. Nu er han da kommet til Hvile, sagde han bevaeget og stille.

Tine rejste sig, og hun fulgte hende ud gennem Alleen. Alting var stille, og man horte kun et Par Hundes Glam og Tinkas Skridt, der gik bort ad Vejen. Tine vendte tilbage. Hun traadte hastig ind i Skyggen, da hun kom til Laengen: -Er det Dem? spurgte Berg, der gik den vante Runde. -Ja. Det var, som tovede de begge taet ved hinanden, uimodstaaeligt, Hundrededelen af et Ojeblik.

-Nu gik han forbi. Tinka var begyndt at ryste taus gik hun hen mod Veninden og hun tog hendes Haender, der var kolde og stive, som var de livlose. Hun fandt ingen Ord, hun tog kun Tine om Haaret og blev ved at glatte det, glatte og glatte det. -Tine, Tine, sagde hun. Tine loftede blot sit tunge Hoved og et Ojeblik saa hun paa Tinka med Ojne som en Hinds, der doer uden at fatte Doden .

Han var altid saa bange for Ild og Lys med de mange Mennesker, og han kom fra en Vandring rundt om sine Lader. De stod et Ojeblik sammen paa Trappen. Natten var mork, saa de kun som Skygger saa Gaardens Laenger, og alting var stille; kun et Kreatur skrabede i sin Baas. Saa lod der ligesom en Puslen henne ved Bryggersets Dor. -Hvad er det? spurgte Berg, som foer han let sammen.

Kammerherren drejede underlig rundt paa de velskabte Ben, som han skyldte sin Charge "Louise vil se de Ben i stramme Bukser", havde den afdode Folkedrot sagt ham ved Udnaevnelsen, og det joviale Kongeord blev ofte gentaget i Jurisdiktionen og Biskop Dahl saa et Ojeblik ned paa disse urolige Ben.

Bagefter vandrede de tre Gaardkoner, som indtil dette Ojeblik ikke havde rort sig fra deres Plads. Alle gik gennem Kirkegaarden ind i Kirken. Sofie foretrak at vende tilbage til Kokkenet: Det var snart, som En var blevet tidig til en Kop Kaffe nu igen. Solen skinnede ind i Kokkenet og Sofie fik Vinduet op. -Maaske ka' En hor' lidt af Talen, sagde hun.

Nu stod Provsten op; bred og stor vuggede han et Ojeblik sit Caesarhoved frem over Bordet: Ja, brod han ud og lagde sin Haand myndigt ned paa Dugen, de Ord, vi har laest, spejler Nationens Haab . Det er vor Fortrostning og vort Haab og han rettede sig rank, saa det hvide Bryst stod frem som et Pantser at Dannevirkedagen, den vil vaekke vort gamle Land.

-Ja kaere Ven, sagde han, er det ikke rorende ... de siger: vore Tropper de taler om: vore Saarede, som var det deres egne, kaere Ven, deres egne Landsmaend ja det er rorende ... Baronen taug et Ojeblik og Korrespondenten sagde: -Ja, de Herrer foler for vor Sag.

Hun blev ved at snakke med sig selv om Bolling og de Saarede og om Vejen. -Der er ikke banet Vej, sagde hun, der er ikke banet Vej. Og et Ojeblik efter gentog hun paany: -Og saa vil Tine rejse ... som om det stod i Forbindelse med Vej og Blod paa Trappen og alle Sporgsmaal under Solen. Berg gik rundt i sin Stue, da Madam Bolling kom. -Er det Dem? sagde han hurtig og stansede sin Gang.

Hun saa den tomme, urorte Seng, og et Ojeblik stod hun forvirret uden at forstaa, for hendes Ben begyndte at vakle og hun lob hen over Loftet og raabte, meningslost, ind i Gavlkammeret, ud af Lugen: -Tine, Tine! Saa taug hun igen. Hun taenkte: Bolling horer det. Hun sogte at besinde sig, faa fat blot i en Tanke: -Hun er naturligvis hos de Syge, sagde hun. Hun er hentet ned til de Syge.