United States or Switzerland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var tydeligt, at Vennens Sygdom kom ham ubelejligt. Niels bed Tænderne endnu haardere sammen og nikkede igen for at føje ham. "Niels, der er Grind i Fjorden," raabte den rødhaarede ivrigt og betaget som før. "Hører du, der er Grind i Fjorden." Og før Niels kunde besinde sig, havde han sat ham i Fart ned over Fjældet.
Det var som noget spændte ham over Brystet, saa han havde ondt for at trække Vejret; han lukkede Øjnene for ligesom at besinde sig, tage sig sammen, fortælle sig selv, at nu var Øjeblikket kommet ... For han syntes selv, han var næsten ligeglad. Saa det kunde nok være, det tog Rutsch i Bagtæppet, det peb i alle Trisser. Etatsraadens Stemme slog over, saadan skreg han gennem den hule Haand ...
Han vidste ikke, hvor længe han havde ligget saaledes; da han vaagnede, følte han sig opslugt af den samme Tomhed, som han havde følt en Gang, da han af Smerte var besvimet hos Tandlægen, en svimmel Tomhed, der nu veg; han bøjede sig ned imod Stenen og kyssede den. Han tog sig til Hovedet for at besinde sig, og hørte nogle enkelte afbrudte Akkorder paa Orgelet. Han rejste sig og gik ned.
Hun aabnede Doren til Dagligstuen og hastig veg hun tilbage. Skovrideren sad ved sin Lampe og skrev. Hun sagde til sig selv til hvem, og dog led hun ikke mere. Sagte gik hun tilbage til sit Kammer. Gaaende op og ned og undertiden pludselig stansende som vilde hun besinde sig eller blot fange en eneste Tanke samlede hun alting sammen, Stykke for Stykke, som En, der bryder op og skal rejse.
Ingen af os sagde noget, vi saa blot paa hinanden og rystede paa Hovedet. Malerens Ansigt lyste igen af Arbejdsenergi, og jeg fik en Anelse om, hvad der foregik i hans Indre. Men før han endnu kunde faa Tid til at besinde sig, havde jeg et kraftigt Tag i hans Skulder og fløj med ham bort fra det Sted som vilde forlede ham til at svigte det Danseløfte, han havde givet Udliggerens smukke Datter.
Axel sprang op ad Trappen og tonede i fuldt Rend ind i Gildesalen. Han kom lige tidsnok til at se fire strunke Knægte gaa i Fodslag frem mod Bordet med en ung Kvinde paa et stort Messingfad. Hun sad ned og holdt sig til Kanten af Fadet, pyntet med sit sorte frie Haar. Før nogen ret kunde besinde sig, satte Knægtene Fadet ned midt paa Bordet mellem de andre Retter.
Du derimod, tal, hvad der sømmer sig for den sunde Lære: at gamle Mænd skulle være ædruelige, ærbare, sindige, sunde i Troen, i Kærligheden, i Udholdenheden; at gamle Kvinder ligeledes skulle skikke sig, som det sømmer sig hellige, ikke bagtale, ikke være forfaldne til megen Vin, men være Lærere i, hvad godt er, for at de må få de unge Kvinder til at besinde sig på at elske deres Mænd og at elske deres Børn, at være sindige, kyske, huslige, gode, deres egne Mænd undergivne, for at Guds Ord ikke skal bespottes.
Hun standsede og tog sig ned over Øjnene som for at besinde sig. Vidste han det da ja, han maatte jo vide det. Han vidste det alt, hun behøvede intet at sige ham ... Hun følte, hvor han beroligende med et sagte Tryk lagde sin Haand paa hendes Arm. Hendes Bryst bevægede sig heftigt i Stønnen.
Inden „Støvlemanden“ havde faaet Tid til at besinde sig, følte han sig løftet i Vejret af mange Arme og baaren op paa Dækket; men han var endnu saa betaget af alt Trolderiet paa Skibet, at han kun fandt det rart at blive baaren. „Ak, det var ganske som i min Barndom, da Mor slæbte rundt med mig“, tænkte han. Matroserne stillede ham lige midt paa Dækket og bandt ham et tykt Reb om Livet.
Geværerne knaldede, der var ogsaa Kanoner i hans store Kamp. William saá Blodet strømmende flyde omkring sig, Folkene faldt, segnede, blødte ... han aabnede Øjnene for at besinde sig, for at se, om han endnu laa paa Loftet bag Gardinerne. Saa maatte han flygte.
Dagens Ord