Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
Nogle bad om blot at maatte sidde et Ojeblik, en halv Time og de satte sig, med Born i deres Arme, paa Loftstrappen, i Bryggersgangen paa det bare Gulv, og faldt i Sovn det Nu, hvor de satte sig. Der var ingen ubesat Plet mer og ikke en Krog at finde. En Syg blev lagt i Pigernes Seng. Inde i Stuerne begyndte de Forkomne at "to op" og de vaagnede til Besindelse.
Tine holdt Moderens Haender saa fast over sit Haar som til et langt Kaertegn: -Ja, Mo'er, ja, Mo'er, hviskede hun ud i Luften. Laenge stod hun ved Faderens Seng. Alle Bevaegelser gjorde hun lange og dvaelende, ligesom om hun maalte dem og iagttog hun dem selv. Hun kyssede Moderen til Godnat og hun tovede endnu et Ojeblik saa gik hun op.
Kaptajn, sagde Lovenhjelm og holdt et Ojeblik op at spille. Den gamle Major, der talte inderlig holstensk, sad i Sofaen og beklagede sig for Berg: hans to Dotre vilde nu ogsaa herover til Ambulancen. -Ok hvat skal Fruentimmer hier?
-Ja, sagde han og beholdt hendes rystende Haand det har vaeret en lykkelig Dag. Hun taug et Ojeblik, hun kunde ikke tale. Saa sagde hun mildt og sagte: -Hvor Fruen vil blive glad Berg stod lidt: -Hvor De er god, sagde han. Og han slap hendes Haender. Tine vidste ikke, at Taarerne lob ned ad hendes Kinder. ... Baronen var i Kroen for at kobe Rom tit Punschen.
Og han stod kun et Ojeblik stirrende paa hende, forvildet med hendes Haand krampagtig i sin, for han lob igen, ud gennem Gaarden med flagrende Kappe han havde blot maattet se et Menneske og sige det , for han skulde derud. Tine fulgte uvilkaarligt efter ham, ud paa Trappen og over Gaarden. Men saa vendte hun og gik gennem Leddet. Fra Markbakken kunde man se Regimenterne, naar de kom hjem.
Det er altid en Forandring, forklarede han med en Tone, der blev lavere; og han stod et Ojeblik, seende frem i Stuen som saa han for sig de evige Skanser, som de nu, Uge efter Uge, var dragne ud til Og komne hjem fra, i Storm og under Regn og under Himlens Kulde, paa Udkigspost om Dagen, paa Lyttepost om Natten kun ventende, uden knap at losne et Skud.
Biskoppen tog det op og laeste et Ojeblik deri, og mens den gamle "Reaktionaeres" Ansigt fortrak sig til Spot eller Smerte, blev han ved med at laegge det sammen og sammen ligesom til en lang Svobe, og han lod det falde ned igen, ned mellem de tomte Glas. Saa vaagnede han af sine Tanker, og han gik hen ved Siden af Sofaen. AErbodig tog han Kongens Billede op.
Og atter lod Signaler og igen Kommando og saa Skridtene ... af dem, der drog bort. Madam Bolling stod igen paa Trappen og gik atter ind. -Aa Gud aa Gud, sagde hun og sank sammen i sin Stol; at de skal derud og do . Tine horte kun Skridtene de blev svagere, svagere. Han var borte nu. Og et Ojeblik var det, som al Bedovelsen veg fra hende.
-Aa, det er vel Borgestuedoren, svarte Tine og blev med et for et Ojeblik forvirret. Det altid ligesom puslede, ud og ind, hen paa Aftenen, henne i Bryggerset, hvor Maren havde sit Paulun. De stod et Ojeblik endnu tause i det dybe Morke. -Godnat, sagde Berg saa og rakte frem efter hendes Haand. -Godnat. Tine gik ind, hun sad paa sin Seng endnu, da det rorte ved hendes Dor.
-Tine, Tine, kaldte hun atter: Det er Skovrideren. Tine kom ud. Et Ojeblik var det hende som en Lise at se hans Ansigt, der var lidende og furet og blegt. -Det gor ham dog ondt, taenkte hun. Berg havde ikke talt. Nu sagde han, som faldt det ham svaert at faa Laeberne fra hinanden: -Bolling er jo saa syg. -Aa ja, Bolling, aa ja, Bolling det bliver vaerre og vaerre....
Dagens Ord
Andre Ser