United States or Philippines ? Vote for the TOP Country of the Week !
Bagefter vandrede de tre Gaardkoner, som indtil dette Ojeblik ikke havde rort sig fra deres Plads. Alle gik gennem Kirkegaarden ind i Kirken. Sofie foretrak at vende tilbage til Kokkenet: Det var snart, som En var blevet tidig til en Kop Kaffe nu igen. Solen skinnede ind i Kokkenet og Sofie fik Vinduet op. -Maaske ka' En hor' lidt af Talen, sagde hun.
... Tine havde sat sig hun vidste ikke, om Fru Appel havde hort hende, for hun havde ikke hilst og ikke rort sig. Men saa sagde hun: -Han har spurgt efter Dem. Men nu sover han. Og Taarerne brast frem paany, som om hvert mindste Ord, hun sagde, maatte kalde dem frem. Tine talte ikke; og begge sad tause, som grebne af den samme Sorg, og stirrede paa det blege Ansigt.
Madam Bolling bragte ham Kaffen og Kringlerne. -Aa, var det nodvendigt, Madam, sagde han mildt, paa en Dag som denne? Og han nod Kaffe og Tilbehor, siddende ved Fodenden, med et rort Blik paa den sovende Syge. -Men det er velsignet at forkynde Ordet for disse Tilhorere, sagde han og pegede ud mod Kirken. -Ja, Hr. Pastor, svarede Tine, der ikke vidste, hvad han havde sagt.
-Aa, Herre Gud, aa Herre Gud, han gi'er Dem dog Haanden, sagde Madam Bolling og blev ganske rort paany. Berg maatte tage den kolde og ligesom svampede Haand og han maatte holde den i sin et Nu. -Ja, ja, sagde den Syge kun og vendte Bladet. Berg fik intet Ord over sine Laeber.
De slog hvide Fjael sammen og bestrog dem med Sort. Tine gik op ad Trappen og hun loftede Klinken til Skolen, hvor Luften var tung og sodlig-ram. Fru Appel sad ved Sengen hos sin Son. Timevis havde hun ikke rort sig, fra hun kom, ikke spist og ikke drukket: hun sad kun stum og saa paa Sonnens Ansigt, der var blevet saa lille som da han var Barn, og paa hans Haender, hans urolige Haender.
Dagens Ord