United States or Mayotte ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men pludselig slog Ellen Øinene ned, og læmpeligt tog hun sin Haand ... Og paa en Gang sad de begge forlegne uden at sé paa hinanden, grebne ved Stedets dybe Fred. Saa reiste de sig, og uden at tale gik de ind gennem Skoven, hvor det begyndte at mørkne. Skumringens blaalige Taage slørede Træernes Omrids, og ned fra Kronerne sank Tusmørkets kølende Luft svalt mellem Træerne.
Naar nogen døde, blev de flænsede og fortærede; og de overlevende aad saaledes deres Husfæller, Forældre spiste deres Børns Lig, og Børn deres Forældre. Men det hændte, at mange blev grebne af Vanvid, naar de havde spist den, de holdt af.
Athena kom til Verden "svingende sine gyldne, lysende Kampvaaben; alle de udødelige blev grebne af Ærefrygt ved at se hende, den store Olymp skælvede, Jorden drønede, Havet kom i Oprør, Solguden standsede sine Heste paa Himlen, og den raadvise Zeus glædede sig." Apollon. =Apollons Hjemstavn.=
Et Øjeblik forblev der tyst, mens alle stod grebne af den samme Bevægelse, bestormede alle af de samme Erindringer: Huset dette Hus ... Stille veg Koristerne til Side og gjorde Plads for Herluf, der gik ned over Scenen, de unge Piger begyndte at snøfte og græde. Herluf gik ind i Kontoret og satte sig. Han hulkede med Hovedet ned mod sit Bord.
... Tine havde sat sig hun vidste ikke, om Fru Appel havde hort hende, for hun havde ikke hilst og ikke rort sig. Men saa sagde hun: -Han har spurgt efter Dem. Men nu sover han. Og Taarerne brast frem paany, som om hvert mindste Ord, hun sagde, maatte kalde dem frem. Tine talte ikke; og begge sad tause, som grebne af den samme Sorg, og stirrede paa det blege Ansigt.
Da blev de ved at gaa og gaa under de grønne Træer, og de vidste aldrig, hvorlangt. Thi de havde altid, mens de gik, tusind Spørgsmaal og tusind Svar. Saa kom de til et Træ, hvis Rod var dækket af blødt-fristende Mos. De satte sig ved Siden af hinanden, og pludselig grebne af Tykningens dybe Fred, holdt de op med at tale. De sad kun nær hinanden. Og deres Hænder mødtes.
Om Aftenen samledes en Mængde Mennesker i det Hus, hvor de boede; og da det rygtedes, at deres Tale var forunderlig, løb ogsaa jeg derhen sammen med min Mand. Der var fuldt af Mennesker, som alle var stærkt grebne af, hvad der foregik. Jeg syntes, det var ganske morsomt, det hele; det mindede mig om vore Aandebesværgelser, dengang vi var Hedninger, hjemme paa Østkysten.
I første Øjeblik stod det os ikke klart. En saadan Nederdrægtighed laa ganske udenfor vore Erfaringer. Men da vi endelig forstod, hvor dumt vi havde baaret os ad ved at stole paa en Mand med en saadan Fortid, blev vi grebne af Raseri over hans Skurkagtighed og vor egen Dumhed. Vi kastede os mod Døren, bearbejdede den med vore tunge Støvler.
... Madam Martens sad bag sit Glas, forarget og raadløs. Personalet begyndte at knurre af Misfornøjelse; for den blev jaget bort og den blev sagt op; de var grebne i Hustyverier: den havde fyldt en Lomme med skaaret Sukker, og den havde slæbt skært Kød ud af Huset i en Skindtaske, skjult under sine Skørter.
Dagens Ord