United States or Czechia ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Laan mig det, sagde hun og hun førte et Øjeblik det fugtige Klæde ind mod sine egne Øjenlaag. -Saa, sagde hun: -Giv mig din Arm. De gik ind. Kronerne var allerede tændte i alle Stuer. -Er Blomsterne anbragte? spurgte Hendes Naade den slanke Tjener, der bukkede i sit sorte Skrud med Hvidernes Skuldersløjfe. -Ja, Deres Naade. -Vel. -Saa aabner De, sagde Hendes Naade, der tog Plads.

Slanke deres Stammer, glider i eet med Mørket om dem. Kronerne staar som malet mod den blegblaa Nathimmel. Som Silke rasler deres Løv. Og inde i Granernes Mørke pusler Natvinden, hvisker fra Gren til Gren og stiger i en hed, sanselig Knurren mod Himlens kølige Blaa. Over sølvhvide Enge flakker deres Skygger. Alle Blomsterne sover.

Pigen ventede og slog Døren op. -Men, Fa'er. Ellen slap hans Arm, har du tændt i Kronerne ... Hvor det straalede. -Ser du ikke din Moders Billede ? sagde Maag. -Jo der var det. Det er nyt? sagde hun. Men Fa'er naar har du faaet det? -Ja jeg har faaet det malet, sagde Faderen. Han havde foldet Hænderne og stod foran sin Hustrus Billede. Hvor hun er smuk sagde han. Det ligner hende.

Men pludselig slog Ellen Øinene ned, og læmpeligt tog hun sin Haand ... Og paa en Gang sad de begge forlegne uden at paa hinanden, grebne ved Stedets dybe Fred. Saa reiste de sig, og uden at tale gik de ind gennem Skoven, hvor det begyndte at mørkne. Skumringens blaalige Taage slørede Træernes Omrids, og ned fra Kronerne sank Tusmørkets kølende Luft svalt mellem Træerne.