United States or United Kingdom ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Ja den af Mozart, sagde hun; og da han begyndte at læse, bevægede hun Læberne svagt, som om hun uhørligt nynnede. Rappelle toi, quand l'Aurore craintive Ouvre, au Soleil son palais enchanté; Rappelle toi, lorsque la nuit pensive Passe en rêvant sous son voile argenté Ellen havde dreiet sit Hoved, saa det laa i Lyset, støttet paa hendes Haand.
Den tidligere nævnte Dame, Miss Gertrude Jekyll, har behandlet dette Emne udførligt baade i Bøger, Tidsskrifter og i Praksis, og navnlig Gartnerfirmaet J. Kelway & Son i Langport, et førende Firma paa Staudernes Omraade, rimeligvis det betydeligste i Verden, har med kunstnerisk Bistand sammensat disse Regnbuerabatter i alle Størrelser og passende til alle Jordbunds- og Klimaforhold, og saadanne Rabatter for endelig er det hele gennemvævet af Bladenes Grønt.
Som skulde Taget styrte, rystede Skolen i sin Grund. Kun Fru Appel sad stum og rolig foran Sengen hos sin dode Son. I Skovridergaarden var der stille. Tine horte kun nogle rastlose Skridt over Gulvene i Gavlen, mens hun gik gennem Huset. Hun gik rundt og hun stillede paa Plads. Saa undredes hun pludselig, hvorfor hun gjorde alt det og lod alting ligge uden Tanke.
Klokkerne begyndte at ringe til Lieutenant Appels Begravelse, og ovre i Kroen stod Fru Appel af Vognen indhyllet i sine lange Slor. Madam Henrichsen kom ud for at hjaelpe hende og sagde, at "Tine i Skolen" var dod til Morgen. Fru Appel spurgte: Naar? med et Ansigt, som horte hun ikke og uden at vente paa Svaret som om der ikke fandtes andre Dode end hendes Son. Sofie vendte tilbage til Kokkenet.
Forfatteren bringer sin bedste Tak til Det Kongelige Danske Haveselskab, Messrs. Kelway & Son, Langport, d'Herrer Carl V. Lange og N.W. Larsen for al velvillig Bistand, navnlig med Udlaan af Billeder. Docent ved Landbohøjskolen G. Becker har velvilligst gennemgaaet den botaniske Nomenklatur; for denne værdifulde Hjælp yder Forfatteren ham sin bedste Tak.
Sygepasseren bragte de Saarede Mad. Aftenklokkerne begyndte at ringe man horte dem knap gennem Kanonernes Larm. Saa blev der atter stille i Stuen, og Skumringen begyndte at laegge sig over Rummet. Fru Appel sad kun som for foran sin slumrende Son. Madam Bolling kom ind; hun turde naeppe hviske.
De slog hvide Fjael sammen og bestrog dem med Sort. Tine gik op ad Trappen og hun loftede Klinken til Skolen, hvor Luften var tung og sodlig-ram. Fru Appel sad ved Sengen hos sin Son. Timevis havde hun ikke rort sig, fra hun kom, ikke spist og ikke drukket: hun sad kun stum og saa paa Sonnens Ansigt, der var blevet saa lille som da han var Barn, og paa hans Haender, hans urolige Haender.
-Ham havde de elsket som en Son. En Officer stodte til hans Arm: -Kanonaden stiger, sagde han. Berg vendte sit forvildede Ansigt imod ham: -Synes De? sagde han. Og han gik bort fra Hojen. Officeren saa efter ham Berg naesten vaklede, mens han gik. -Naa, ogsaa han , sagde Officeren til sig selv og saa efter sin Vaabenbroder. Berg gik ned over Marken. Han var paa Kirkegaarden.
Hele deres Liv, der var levet for ham og hans, hele deres Hus, som tilhorte ham og hans saa han Plet for Plet; og han saa deres Ansigter, de gode Ansigter; og han horte deres Stemmer, de gamle Stemmer. -Det var ham, ham de havde elsket som en Son.... Det var, som hans Sjael var saaret. Kanonernes Don lod som et fjernt og et ligegyldigt Bulder og Kolonnerne saa ud som noget kravlende Smaat.
Munden lukkede sig med et Suk det unge Hoved faldt helt tilbage. Saa sank Fru Appel med et Skrig ned over sin livlose Son. Tine trykkede hans Ojne til. Fru Appel satte sig igen, og hun begyndte at klappe hans Haender, der var stive, og hans Ansigt, der var koldt laenge. Time paa Time. Tine havde rejst sig. Langsomt gik hun bort fra Sengen: hun vidste ingen Trost.
Dagens Ord