United States or Somalia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hans kongelige Højhed indviklede Kammerherre Urne i Samtalen og kammerherren sagde mens al anden Tale blev meget stille og der paa Gulvet blev et tomt Rum omkring Hans kongelige Højhed, Excellencen, Kammerherren og Kadetten angaaende sit Arbejde, at det var Udviklingen af Hertugernes Forhold til Tronen, som beredte Vanskeligheder.
Saa igen Hornene. Brandt syntes, det var saa underlig langt borte: -Der er Kammerherren, raabte Sofie; hun slog Døren op paa vid Gab, med Bomuldsforklædet i Haanden, som hun havde løst af sig i Forskrækkelsen. -Nu har vi Amtsraadet, Brandt, sagde Fruen, der var blevet ved at gaa rundt tungere og tungere i Gulvet, og hun lagde Klæderne paa en Stol.
Maa jeg spørge, opdagede De #det#, da De var gaaet herfra?« »Ja, heldigvis « »Og har beholdt den indtil nu!« » Ja, siden i Aftes, Hr. Kammerherre! Ministeriet holder jo ikke aabent om Natten « Kammerherren stirrede paa ham, der var noget i hans Væsen og Stemme, som »Hvad Fanden ! Grev ...?« »Ganske rigtigt, Hr. Kammerherre!« afbrød den maskerede Detektiv og tyssede med Tegn og underlige Blikke.
-Det er Stella, sagde Hendes Naade, som havde bøjet sit Hoved. -Ja, De er jo blevet derovre, sagde Kammerherren. -Ja, svarede Faderen: vi ansaá det for vor Pligt.
Og Frøken Adlerberg, der lo, mens hun gik med sit Slæb over Armen, sagde: -De er fra Landet. Frøken Rosenfeld vendte sig rask med Ida, og hun hørte Kammerherren, der sagde henne ved sit Vindu: -Det er nydeligt, virkelig nydeligt ... og han tilføjede, seende ud i Luften: -Og han var en saa fortræffelig Mand.
Men den huggede Kammerherren engang, da han trængte til Penge ... min Fars Far. Det hvide Hus der med det lille Flag foran? spurgte Baronessen og pegede. Der bor vores Skovfoged. Er dine Folk paa Arbejde, siden man ikke ser noget til dem? Nej, de er vist oppe for at modtage os paa Gaarden .... Er Folkene oppe paa Gaarden, Jens? Ja, Hr. Baron! Kusken svarede uden at røre sig.
Man hørte kun Fluerne summe og Bornholmeren, der paa én Gang lød saa sejgt og haardt. Den Syge laa og flyttede sig i Sengen. Der kom saadan en Uro med Feberen.... Nu hørte han Kammerherrens Stemme Sofie sprang i Sokker ud til Gærdet og han løftede Hovedet lidt, som vilde han lytte: Nu talte Kammerherren for Konferensraaden.
Altsaa skiftede Kammerherren Rolle i samme Nu: »Ja Gudbevares. Tak skal De have! Nu husker jeg forøvrigt godt, jeg ved en Fejltagelse fik den lagt mellem Deres Papirer. Aa ja, med fremmede Gesandter i vore Dage har det ingen Nød. Altid Gentlemen til Fingerspidserne. I gamle Dage var det en anden Sag.« Grev Campnell bukkede. Kammerherren fortsatte til Afsked: »Farvel!
Saa lostes de i Grupper paany, og talte igen om "Sejren" og "Slesvig" og "Retten". Ja, horte man Graa sige over dem alle: Gud vil skaerme Tyra Danebods Vold; medens Kammerherren, der stod taet ved den sammensunkne Provst og skulde "sige noget" og ikke fandt det, endelig vendte sig til Postmesteren og sagde, med en Stemme, der var svagt snovlende: -Min Go'e det er saadanne Talere, som har skabt vort Land.
»Hm hvem siger De, det er, som vil tale med mig?« »Gesandten fra Caracas.« Kammerherren tav. »Hm hvad vil nu han?« tænkte Manden. »Er der mon flere af vore Papirer, han interesserer sig for?« Han vendte sig atter mod Assistenten. »Aa vær saa venlig at vise ham ind til mig. Men bliv herinde! Tag Deres Arbejde med.« Et Øjeblik efter traadte en høj, slank Herre ind.