United States or Venezuela ? Vote for the TOP Country of the Week !
Vilhelmine læser nu hans Værker; Du kender hendes Grundighed. Saasnart Foraaret gryer, tager de fat paa Hovedbygningen paa Ludvigsbakke. Den lille Brandt skal have været her forleden og spurgt, om hun skulde se til dine Blomster. Det var jo meget betænksomt, men ret overflødigt, finder jeg, for det har man jo dog Ane til. Ane sagde, at hun saá daarlig ud og underlig gammel.
Lyset stod ved Sengen og en gul Bog laa der. Men han læste ikke. Han laa bare og gloede op i Luften, mens han slog Rynker paa sin Næse. -Nej, sagde han, dybt betænksomt eller undrende: Man kender s'gu alligevel ikke Fruentimmerne.... Og han blev ved at ligge og smile til Røgen af sin Cigaret. ... Der var stille i Pavillonen, og Ida gik sagte op ad Trappen.
»Derfor komme vi ogsaa tre Mand stærk, for naar det kommer, saa kommer det Alt paa een Gang.« »Ja saa«, svarede Niels, »det var ellers slemt nok.« »Hvorfor det? Er der ikke Plads i Præstegaarden?« »Jo, der er Plads til tyve endnu, om det skulde være men her paa Vognen« og Niels saae sig betænksomt om »jeg har gjort nogle Indkjøb idag og derfor «
Det er meget betænksomt af Dem, at De først vil træffe de nødvendige Forberedelser, inden De slaaer det store Slag. Lykke paa Reisen, Nicolai!« Da Præsten var gaaet, opstod en lille Pause. Jeg var ganske forskrækket over hans sidste Ord, jeg følte, hvorledes alt Blodet voldsomt strømmede mig til Hjertet.
-Jeg blev nu alligevel bange, hviskede hun. -Naa, Pus, sagde Karl ligesom trøstende. For det var, som om Graaden vilde op. Karl drev tilbage. Lidt efter strakte han sig langt i sin franske Seng. Han røg sig et sidste Par Drag, mens han saá betænksomt op i Loftet: -Men man skal nu ikke bilde hende no'et ind, sagde han og nikkede med Hovedet paa sin Pude. Ida var hjemme og kom gennem Porten.
De lo igen, og Konferentsraadinden, der var færdig med Suppen, sagde betænksomt: Ja det er mærkeligt ... Naar jeg tænker paa min Moder.... -Hm, sagde Julie, der delte Berg med den lille Fru Stern: jeg vilde dog finde det rart, om Bedstemødrene blev ved at gaa med Kappe.
Ida svarede ikke, hun rettede kun i Tavshed Maden an, mens Josefine, der var færdig, stod med Hænderne i Siden. -Og saa nydelig han er skabt, sagde hun og saa betænksomt ud for sig. Josefine havde altid et deltagende Blik for al mandlig Skabning. Ellers forblev hun sin Konduktør fuldkommen tro.
Dagens Ord