United States or Moldova ? Vote for the TOP Country of the Week !


Der gik blot en hastig Skaelven hen over Tines Ansigt og hun forsogte at smile som til et Ja. Officererne rejste sig fra Bordet, og, faamaelte, satte de sig rundtom og fulgte med Ojnene Rogen af deres Cigar.

Tinka og Pigerne maatte vende sig bort nu og da naar de Saarede takkende trykkede deres Haender. Langsomt drog saa Toget frem over Pladsen; laedskede for en Stund, sad og laa de Saarede roligt. Madam Bolling var igen gaaet op. Hun stod ved Siden af Bolling i det aabne Vindu. De unge Liv de unge Liv, sagde hun og fulgte med Ojnene den sidste Vogn, som langsomt bojede bort.

Og Vognene begyndte at gaa igen og Tine mekanisk med, da Baronen raabte ned over Vejen: -Jomfru Bolling, fra Lieutenant Berg er der Bud, at han er rask og hel ... Mr. Arboun har bragt det. Tine var stanset; hun begreb ikke strax. Saa forte hun Haanden hen over Ojnene, langsomt, og blev staaende.

Men tusindfoldige er Vanskelighederne ved en Kunst, som ser Livet stift i Ojnene, og hvis store, hvis fjerne AErgerrighed er den at faeste dette levende, dette ubegribelige og ubegrebne, dette bestandig forandrede Liv. Du bad mig, Moder, at jeg skulde se til, at de ikke helt skulde glemme dig.

Lars Forkarl skulde i Marken igen, og mens han sindig fik Baesterne frem og fik lagt dem i Tojet og kom afsted, flyttede Folkene, alle, langsomt Ojnene efter ham, hvor han gik til han var ude og Gaarden var tom igen. Et Par Ord var der blevet vekslet om Dyrene, ovre i Laden. Sofie kom frem i Bryggersdoren med en Spand og skulde til Bronds.

Tinka kom ind og satte sig midt i Sengen; et Par Knapper i Kjolelivet fik hun op og pustede, mens hun snakkede og spurgte. Tine svarede med tankelose "Ja", mens Munden knap stod paa Tinka. Saa sagde hun med et og tog ikke Ojnene fra det braendende Lys: -Tinka kunde du kunde du ikke nok se til hernede?

Det var som alting hos ham led og pintes: Ojnene, der saa det kendte Rum, Orene, der horte deres Stemmer, hans Haand, der havde maattet tage om hans. -Men Tine sagde Madam Bolling, der rastlos gik ud og ind skovrideren skal da vel ha'e en Bid.... De skal vel ikke saadan gaa? Hun fik Bordet slaaet op paa den anden Side af Sengen, og Tine maatte laegge Dug paa og Berg vaegrede sig ikke.

Hos Degnens blev fire, fem Gaardkoner baenkede og sad lavmaelte og stramme rundt om Madam Ballings Flodekumme, mens Tine bod Kaffen om til dem og Kapellanen det var, som fik hun det saa underligt i Skuldrene og blev helt stivarmet, bare hun var i Stue med Kapellanen. Og Ojnene stod stirrende helt ud af Hovedet paa hende, blot han talte til hende, som nu.

-Jeg horte om Deres Sorg, og saa vilde jeg dog se herind, sagde Biskoppen langsomt og mildt og tog begge hendes rystende Haender: Stakkels Barn Deres stakkels Barn. Madam Bolling loftede Ojnene imod ham, og et ubeskriveligt Smil lagde sig som et pludseligt Lys over hendes Ansigt. -Aa Gud, aa Gud, mumlede hun og kyssede hans Haender. Bispen tog dem bort og traadte hen til Tine.

Nu sad hun i sit Kammer, hvor hun havde lagt i den lille Ovn, ved Vinduet, da hun horte Bergs Skridt i Haven med en anden og saa ham, saa rank og staerk. Han kom hen til Vinduet og sagde: Hvor har De gemt Dem? Og da hun aabnede Vinduet, stod han lidt: -Har det ikke sunget for Deres Ore? sagde han og blev ved at se paa hende: Jeg har taenkt paa Dem . Han tog ikke Ojnene fra hende.