United States or China ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og Sten, der sad midt i Stuen og uafladelig forte sin knyttede Haand ned mod sit store Knae, blev ved at sige: -Ja, vi skal slaa dem ned ja, vi skal slaa dem ned.

Hidsig blev hun ved at tale, pegende paa Gardinerne, der var graa, paa Gulvtaeppet, der sledes bort, paa Bordene, som var stovede skaeldende foran den blege Berg, som forte de knyttede Haender op og ned foran sit Bryst uden at kunne tale til hun pludselig brast i Graad: -Aa, nej, aa, nej, men ingen staar det ud, ingen staar det ud, jamrede hun, mens hun graed.

Det var, som Berg undgik at se ind i Stuen, hvor Bolling sad hans Blik gik kun saa hastigt hen over alting i Kokkenet. -Men De maa da ind til ham, De maa da ind til ham, sagde Madam Bolling, som forte den ene Haand rastlost over den anden i sin Bevaegelse. Det var saa laenge, rigtig laenge siden, at Skovrideren havde set her indenfor. -Ja, jeg maa dog se til ham, sagde Berg som for.

Tine taug og forte kun ved den lille Lampe stille Traaden ud og ind lykkelig i Bevidstheden om, at han talte til hende. Hun rejste sig og hun bragte Maelkepunschen ind og tre Glas; og de drak, ved det lille Bord, med det hvide filerede Taeppe mens Tinka og Berg blev ved at tale. Hen gennem Huset horte man Lovenhjelms Klaver og Majorens Stemme.

-Fa'er, Fa'er Tine kom lobende med et Lys og bojede sig ned over ham : Fa'er, raabte hun angst, Fa'er er det no'et med Mo'er? Men Bolling svarede ikke; for han med et tog hendes Hoved og forte det ned til sin Mund og hvidskede; og Tine faldt, hvid, hun ogsaa, tilbage mod Vaeggen og loftede sine Haender, som sank igen.

Lieutenanten blev ved at fortaelle i Virkeligheden havde han ligget i Nr. 10, hvor der i Dognets Lob var faldet to Granater : -Hedt var'et, sagde han, men man vaenner sig jo til Ilden. Han strakte Benene frem for sig og foer fort med Snakken, mens han, som i Tanker, forte Tines slappe Haand ind mod sit Knae. Saa De de Dode? spurgte Tine kun og flyttede sig ikke.

Og Vognene begyndte at gaa igen og Tine mekanisk med, da Baronen raabte ned over Vejen: -Jomfru Bolling, fra Lieutenant Berg er der Bud, at han er rask og hel ... Mr. Arboun har bragt det. Tine var stanset; hun begreb ikke strax. Saa forte hun Haanden hen over Ojnene, langsomt, og blev staaende.

Bispen rakte gamle Gotsche Haanden og sagde mildt: -Vore stakkels Bollings vore stakkels gode Bollings. Og sagtere, overmandet af en pludselig Bevaegelse, sagde han, mens han hastig og naesten krampagtig forte Haenderne op til sine Ojne: -Ja, ja "Se vi er kun dine Tjenere giv os at fatte dine Vidnesbyrd ". Han gik ud med et Par korte Nik og han steg op i sin Vogn.

Hun begyndte at gaa, folgende efter Tinka, det lob hen ad Vejen, gentagende de samme Ord, mens hun lob: Skovrideren, Skovrideren, Skovrideren ... Men med et stansede hun, og hun forte Haenderne som til Slag ind mod det graa Hoved: Mistanken gryede i hende som en dump Angst.

Hun forte en endelos Kamp med "alt det Smuds" i sit Hus det kom jo ind baade paa Gulve af Stovler og paa Vaegge af Kapper og paa Borde af Piber i alle Kroge. -Man har ikke det Sted for sig selv, sagde hun, man har ikke det Sted for sig selv ... Men vi skal vel ikke klage, vi skal vel ikke klage. Hun havde sat sig, men hun rejste sig op igen.