United States or Cook Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var som alting hos ham led og pintes: Ojnene, der saa det kendte Rum, Orene, der horte deres Stemmer, hans Haand, der havde maattet tage om hans. -Men Tine sagde Madam Bolling, der rastlos gik ud og ind skovrideren skal da vel ha'e en Bid.... De skal vel ikke saadan gaa? Hun fik Bordet slaaet op paa den anden Side af Sengen, og Tine maatte laegge Dug paa og Berg vaegrede sig ikke.

-Tine, Tine, raabte Madam Bolling til Datteren, der voksede Traad : de fra Ronhave.... Ronhaveren svingede om Krolaengen med en stor Holstenskvogn fuld af Fremmede. -Nu har de vist Snesen, sagde Madam Bolling. Hvor de faar Plads, du ... hvor de laegger dem, Tine, sagde hun. Og hun regnede op, hvordan de vel kunde "laegge dem". Tine blot nikkede og nikkede, til Vognen var forbi.

Biskoppen tog det op og laeste et Ojeblik deri, og mens den gamle "Reaktionaeres" Ansigt fortrak sig til Spot eller Smerte, blev han ved med at laegge det sammen og sammen ligesom til en lang Svobe, og han lod det falde ned igen, ned mellem de tomte Glas. Saa vaagnede han af sine Tanker, og han gik hen ved Siden af Sofaen. AErbodig tog han Kongens Billede op.

De rog ved Leddet en sindig Pibe, for de i Laden skulde laegge sig. Berg blev siddende paa sin Blok Baronen var jo Vaert , der gav han sig ilag med Madam Bollings Frikasse. -Den Mad gor Undervaerker, sagde Sofie, som bevaegede sig gennem Kokkenet ud i Borgestuen. Der havde hun sit Hovedkvarter.

Den belejrer ham med andre Ideer og pludselige Udkast, hvis Fata Morgana synes selve den fjerne Fuldendelses sikre Kyst. Under en saadan Tvekamp mellem den Frembringendes Vilje og Hjernens Modvilje mod at laegge sig under en kunstnerisk Plans Aag var det just, at alle Minderne om Hjemmet paa Als i Myldr brod frem.

"Mangen kraftig Mand" laeste han igen "vil laegge sine Ben her i den fremmede Jord; mangt et omt Moderhjerte vil faa det Budskab, der er tungest af alle. Men det maa vaere vor Trost, at Ulykken vil ramme vor Fjende haardere og at langt flere Taarer ville fremkaldes i hans Hjem end i vort.

Hun begyndte at tage Sengklaeder frem og laegge dem paa Sofaen til Seng for Tine. -Nej, Moer, sagde Tine bestandig i den samme Tone, der gjorde Madam Bolling saa bange jeg sover oppe. Hun beredte alt til at gaa til Ro. I Tanker satte hun Stolene hen paa Plads som i gamle Dage.

Hun vidste vel knap, hun gik hen til den daekkede Vogn og hun sagde til Kusken: Vi kan laegge dem bedre, lad os laegge dem bedre blot for at lofte Kapperne og se dem, et efter et, de graablege Ansigter. -Det er vel mestendels nok et og det samme, hvordan de ligger, sagde Kusken sindig. Tine slap sit Tag i Vognen hun fulgte Toget uden Med, mens Taarerne lob ned ad hendes Kinder.

Pludselig satte Ajax og Hektor ud af Krattet og halsede op mod Tines bomuldsbestrompede Laegge: -Skovrideren, skreg hun og satte bums ned paa Jorden paa Hug Fru Berg maatte le ud med Ryggen til et Trae, for hun kunde komme hen og faa Del i Aftensmaden, som Tine havde bredt ud paa en Serviet.

-Hun kommer jo baade Middag og Aften, sagde Madam Bolling, og kaert er 'et jo, rigtig saa kaert ... aa, hun er jo saa go'e ... at hun haeger sin Fa'er, for ingen kan laegge Bolling en Pude til rette som Tine.