United States or Christmas Island ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Jeg vil i Landhvinede den Satans Tøs. »Jeg skulde ha' været i Land i Helsenør, det lofte han mig, det Skvadderho'de!« »Sludder, lille Miss, bliv nu til imorgenbad Kaptajnen. Han var svært slikken, den Rad. Saa tillod jeg mig at bemærke, at jeg syntes, det var mest passende, om Kaptajnen nu lod Missen flyve.

Hun vidste vel knap, hun gik hen til den daekkede Vogn og hun sagde til Kusken: Vi kan laegge dem bedre, lad os laegge dem bedre blot for at lofte Kapperne og se dem, et efter et, de graablege Ansigter. -Det er vel mestendels nok et og det samme, hvordan de ligger, sagde Kusken sindig. Tine slap sit Tag i Vognen hun fulgte Toget uden Med, mens Taarerne lob ned ad hendes Kinder.

Tine vidste ikke, hvorfor hun fulgte med, da han gik derind. Berg saa Bolling lille og affaeldig sad han ved Sengen; han vilde ikke have kendt ham igen. -Det er Skovrideren, raabte Madammen, det er Skovrideren, som vil se til dig. -Ja, ja, svarte den Syge blot, med tungt Maele, uden at lofte Hovedet fra de gamle Hefter. Haanden rakte han mekanisk frem.

-De er gaaet, de er gaaet, lallede han, mens han sogte at lofte Haanden med et Brev, han holdt et Telegram, som Provsten tog og laeste og tabte ned, mens han blev staaende, ret op paa Trappen med stive Haender, over alle de andre, som var stimlede ud. Saa gik Provsten ned, ind i Stuen, Sten stottede ham. De vidste det alle nu, men ingen talte maaske et halvt Minut talte ingen.

Og dette: at Laeseren ikke "kan huske det ene for det andet" hvad gor det, naar det store Helhedsindtryk kun kunde lofte sig med store Linjer frem af den Uro, hvoraf det er skabt. Kun Mangfoldighed og Bevaegelse kan for mig give Billedet af Liv. De er mine Midler, som jeg ikke kan opgive. Forhaabenlig kan jeg endnu gore Fremskridt i disse Midlers Benyttelse.

De lyttede begge efter Aanden, som kom saa svaert, saa tungt; Moderen havde rejst sig saa kastede han sig tilbage. -Laeg ham laeg ham. De lagde ham ned igen. Saa var det, som vilde han lofte Hovedet og han sogte om Ord: -Annie Mo'er Annie horer I Fuglene? Og idet han strakte de stivnende Haender frem og smilte, sagde han: -Ja, hvor Livet skal blive smukt.

Han betalte mig altid punktlig, endogsaa forud undertiden, ikke fordi jeg bad ham derom, men det var knappe Tider, og han var saa fintfølende. Han røg kun Cigaretter, det var noget Andet end vor nuværende Logerende, han er forresten ogsaa Maler, det vil sige, han er fra Holsten det er Lokaler han dekorerer, Lofte og Vægge. .... Men Hr.