United States or Democratic Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Tine, Tine, kaldte hun atter: Det er Skovrideren. Tine kom ud. Et Ojeblik var det hende som en Lise at se hans Ansigt, der var lidende og furet og blegt. -Det gor ham dog ondt, taenkte hun. Berg havde ikke talt. Nu sagde han, som faldt det ham svaert at faa Laeberne fra hinanden: -Bolling er jo saa syg. -Aa ja, Bolling, aa ja, Bolling det bliver vaerre og vaerre....
-At man en Gang er samlet at man er samlet, sagde hun, men pludselig saa hun fra det ene til det andet af de to blege og stirrende Ansigter og hun holdt inde, paa en Gang greben af den samme uforklarlige og uvisse Angst som om Natten, og sagde i en helt anden Tone, mens hun satte sig: -Ja, ja, hvor Tiderne har forandret sig. Saa svaert det er blevet for os alle....
Og alle tre lod de sig plumpe ned i den sene Klover. De gik igen over Marken henimod Skoven, hvor de satte sig ved Braendestablen foran den lille Lysning; her var Sol endnu og ganske lunt. Haekletojerne kom frem af Lommen, og de smaasnakkede: -Det var svaert, saa de fra Ronhave korte til Bispens nu det var anden Gang. -Tredje var det i to Uger.
De lyttede begge efter Aanden, som kom saa svaert, saa tungt; Moderen havde rejst sig saa kastede han sig tilbage. -Laeg ham laeg ham. De lagde ham ned igen. Saa var det, som vilde han lofte Hovedet og han sogte om Ord: -Annie Mo'er Annie horer I Fuglene? Og idet han strakte de stivnende Haender frem og smilte, sagde han: -Ja, hvor Livet skal blive smukt.
Ane stod bag og talte om Svogren; hun vilde jo lade ham kore med varmt Ol nu det var svaert saa det gav at kore med varmt Ol nu. -Og saa saa'n Krovling, sagde Ane, han sku' vel faa Afsaetning da. -Ih nej, ih nej ih nej, Herregud Ane lob hen til det andet Vindue det er de Haardtsaaret' de er daekket te'.... Tine var der ikke mer. Hun stodte til Kroblingen paa Vejen, hun saa intet mer.
-Ja, raabte han og loftede Haanden halvt, mens han selv aandede svaert, den har de villet redde ad den lige Vej : Danmarks Selvagtelse er det, som vaernes i denne Stund. Han taug. De raabte ikke mer, stod tause lidt, mens Sten og Forpagteren fra Vollerup pludselig loftede Armene, som svingede de et Par voldsomme Vaegte i deres Haender.
Men Lystigheden kom kun som korte Vindstod og saa blev der svaert tyst igen paa Pladsen, mens Kanonerne, de rungede saa meget staerkt. En Officer havde talt lystigt til en Flok, der stod taet ved Smedens Lod, hvor Kisterne stod i Rad, to og to paa hinanden; saa sagde en af Soldaterne, fast og stille: -Ja, Hr. Lojtnant, vi ved jo, at vi skal derud.
Naar hun horte den unge Praest i Kirken, sad Tine gemt bag Orgelet og graed som et sprukket Kar, saalaenge han var paa Praedikestolen. Hun havde nu i det Hele svaert nemt tilvands i denne Sommer, og det tog hende og kom over hende, alting, som en Bedrovelighed saa Kroens Katinka lo hende ud, saa det klukkede.
Det havde vaeret Tines hele Tanke: Saadan kom det paa en Gang; og saa taenkte og spurgte hun: Ved Fruen det? -Ja det var Jessen, som bragte Bud'et paa Dampskibet. De satte sig ved Bordet, som Tine havde daekket, og de begyndte at tale med lidt langsomme slovede Stemmer om, hvordan alt skulde blive nu med Driften og den daglige Dont: med Arbejdskraften blev det svaert.
Dagens Ord