United States or Montenegro ? Vote for the TOP Country of the Week !


Brombaerrene var to Krukker Syltetoj, som Madam Bolling havde syltet, for at Fru Berg skulde have dem med til Kobenhavn: -For det er hendes bedste Syltetoj, Tine, sagde Madammen, det er det ... og de si'er, de har 'et ikke derovre, Brombaer. -Skovrideren surrede dem selv fast, Moer, siger Tine.

Hun begyndte at tage Sengklaeder frem og laegge dem paa Sofaen til Seng for Tine. -Nej, Moer, sagde Tine bestandig i den samme Tone, der gjorde Madam Bolling saa bange jeg sover oppe. Hun beredte alt til at gaa til Ro. I Tanker satte hun Stolene hen paa Plads som i gamle Dage.

Det Land endnu er skont, thi blaa sig Soen baelter, og Lovet staar saa gront, og aedle Kvinder, skonne Moer og Maend og raske Svende bebo de danske Oer. -Den Sorte? er det hendes Bro'er? spurgte Madam Bolling. -Ja ... Saa' du Skovrideren, at han nikkede? sagde Tine, som lod Sytojet ligge i sit Skod.

Gang paa Gang rejste Madam Bolling sig og gik medlos rundt, i sin Krog. -Vil du ikke gaa derned? sagde hun. -Hvad skal jeg der, Moer? sagde Tine med samme tonlose Stemme. Og de sad, i deres Krog, igen. Saadan var Dagen gaaet som vogtede de et Lig. Nu var det snart henimod Aften. Tine gik ud. I Gyden, paa Pladsen, i Gaardene, paa Marken, var der intet Liv.

Hun gik videre ind over de rystende Gulve: Skade var der sket i hver en Krog. -Men, Tine, du maa osse "agte" det, sagde Madam Bolling lidt heftigt. -Ja, Moer, ja, sagde Tine. Hun saa det jo nok, hvordan Snavset groede i alle Husets Kroge, og alt blev slidt og forfaldt og dog gjorde hun ingenting ... Hun kunde jo ikke overkomme det.

Men et Nu efter ved jeg hvordan laa vi med Hovedet ind til hinanden, og Fa'er, han græd med Hovedet mod min Skulder. -Naa saa til Arbejdet, sagde han, saa længe der er Liv, er der Haab. Og aldrig glemte han at sige: Intet til Moer ikke et Ord til Mo'er ... Hun maa ikke ane det, hun vilde ikke overleve det. Hun overlevede det.

-Ja-a, svarte en Anden langt. -Men saa givtig som paa Lolland er hun li'godt ikke, lagde en Tredje til. -N-ej, saa givtig som paa Lolland er hun ikke, gentog de andre langsomt; og tause stod de alle lidt, seende frem over den gronne Saed, stottede til deres Gevaerer. -Farvel, Moer, raabte Tine, der skulde bort igen, ind fra Trappen. -Farvel og hils ham, svarte Madam Bolling, som lob ud i Doren.