United States or Saint Helena, Ascension, and Tristan da Cunha ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun kom forbi Sofie, der sad paa Huggeblokken og graed, sagte, uden Ord, og hun gik ind i sit Kammer, hvor det duftede af de gronne Bukkar og hvor de blaa Anemoner stod friskplukkede i Karmen. Hun tog Stjernedugen frem, som hun havde gemt til Side, og hun lagde den paa det lille Bord.
Foran Kroen var der stuvende fuldt af Soldater, der kobslog i sidste Nu om Tobak og fik Feltflasken fyldt. Rundt bag Hegnene kom de i Delinger fra alle Gaarde, mens Signalerne lod, kaldende, hojt, ud over Markerne. Nede foran Smedens lille Lod stod der en Klynge Menige Blaesten bolgede den staerke gronne Rug paa Lodden, mens Karlene droftede dens Kvalitet. -Det er jo fin Jord, sagde En sindigt.
Madam Henrichsen stod bag Klyngen i sin Dor. Hun saa ud, som havde hun meget stor Lyst til at hugge i Sofie. -Ja hun var det gronne Trae, sagde hun og saa ufravendt over paa Skolens hvide Lagener. Der skulde noget til, for Madam Henrichsen tog sin Tilflugt til Bibelord. Der blev en storre Bevaegelse, da Hojaervaerdighedens Vogn korte frem.
Mig satte hun ned paa Graesset, mens hun blev ved at stirre ud over det gronne Land siden syntes jeg som Barn, at vi den Dag havde kunnet se over den hele O : Mo'er, Mo'er, blev jeg ved, hvorfor graeder du? -Fordi vi skal rejse, svarede hun. Naeste Dag rejste vi bort fra vort Hjem. Det sidste Minde staar i noje Sammenhaeng med dette.
Husmanden hjalp til, da de fik Liget trukket op. Tinka lagde sig hulkende ned paa det gronne Graes og glattede Haaret bort fra det skaemmede Ansigt: Kom og loft hende, sagde hun, og de lagde den Dode op paa et hentet Sejl. Tinka loste sit Hovedklaede og bredte det over Venindens Ansigt. De bar hende ind; Dynd og Vand sivede ned over Gulvene. Sofie lob hun turde ikke rore ved Liget.
Og mens han gik bag ved hende hun gik saa tungt, med halvbojet Hoved spurgte han kun sig selv, hvordan han vel nogensinde havde kunnet attraa dette Menneske. De naaede Hojens Fod, og Skridt for Skridt voxede Kanonernes Don. Saa saa de fra Toppen det haergede Land, mens de stod ved Siden af hinanden. De gronne Agre var nedtrampede og Flokke af herrelost Kvaeg lob hen over Markerne.
-Ja-a, svarte en Anden langt. -Men saa givtig som paa Lolland er hun li'godt ikke, lagde en Tredje til. -N-ej, saa givtig som paa Lolland er hun ikke, gentog de andre langsomt; og tause stod de alle lidt, seende frem over den gronne Saed, stottede til deres Gevaerer. -Farvel, Moer, raabte Tine, der skulde bort igen, ind fra Trappen. -Farvel og hils ham, svarte Madam Bolling, som lob ud i Doren.