United States or Réunion ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men et Nu efter ved jeg hvordan laa vi med Hovedet ind til hinanden, og Fa'er, han græd med Hovedet mod min Skulder. -Naa saa til Arbejdet, sagde han, saa længe der er Liv, er der Haab. Og aldrig glemte han at sige: Intet til Moer ikke et Ord til Mo'er ... Hun maa ikke ane det, hun vilde ikke overleve det. Hun overlevede det.

Han spurgte, hvad Klokken var, og Karlsen gik. Der gik det ene Kvarter efter det andet, og der kom ingen Penge. Karlsen gik hen og bankede paa Kontordøren. Der blev ikke svaret, og han tog i Døren og mærkede, den var laaset af.... Min Ven holdt inde og tav noget. -Ja, du, det var sket. Den stakkels Fader havde havde ikke villet overleve sin Ruin og sin Skam

Jeg kan se paa Dem, at De undrer Dem over, at jeg taler saa rolig og ligefrem derom .... Noget ligger det vel til min Natur, men jeg troer ogsaa, at Dødens Skilsmisse tager sig ganske anderledes skræmmende ud for en ung Person, end for En, der dog i alt Fald kun kan have kort Tid til at overleve og savne i.

Kanskee jeg i al min Fattigdom dog er rigere end I, og i al min Ringhed mere høibaaren. Thi vel har I adeligt Navn og Vaaben, men endda bæres det mig for i denne Stund, som der var Noget i mig, der kunde overleve Eder! Baronen . Ikke et Ord mere! Captainen . Maa jeg gjøre Hr. Baron min Compliment for den Execution. Hr. Baron fører en famos Commando.

Det var en Sløvhed, som rugede over en idiotiserende Angst. Men henimod Aften vækkedes hun af sin Sløvhed ved en pludselig, feberagtig Rædsel: hun kunde ikke opleve en saadan Nat til. Saa klædte hun sig hastig paa og ledet af en eneste Tanke, den, at hun ikke kunde overleve en saadan Nat som den sidste, mere løb end gik hun ud til Bergs.

For at sige Sandheden, og den kommer jo dog en Gang frem, hvor meget jeg saa prøver paa at hindre det, jeg holdt Skinnet ved lige, og skønt jeg laa tilbagelænet i mit Køretøj og røg min Cherut med fyrstelig Mine, var jeg mig dog pinlig bevidst, at naar jeg skulde betale den Køretur, saa vilde min Kasse neppe overleve Slaget.

Ja, saa maa jeg dræbe mig selv bagefter , thi den Skam kan jeg ikke overleve! Og en af Familien skal jo her paa Havslunde, siger Jomfru Ingwersen, ligesom begge de forrige Ejere, saa lad det bare blive mig, som er den ulykkeligste.

Og nu nu var han blevet Præst paa Lyø. Som om min gamle Kammerat gjættede mine Tanker, sagde han: -Ja min Ven der kan hænde meget i otte Aar. -Ja der kan hænde meget. Vi sad lidt tavse, saa sagde han: -At Fader døde, hørte du vel det var vist kort efter, du var rejst. -Ja jeg hørte det helt kort. -Det var et sørgeligt Dødsfald han vilde jo ikke overleve Ulykken. Jeg vidste intet at sige.