United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og da de saa' mig, blev de stille, alle paa en Gang, og saa' ned mod Gulvet ... Som var det i dette Nu, det skete, hører jeg denne pludselige Stilhed og Lyden af Linealen, som gled ned fra en af Pultene og faldt paa Gulvet. Karlsen kom ind fra Faders Kontor og saa mig. -Er De der? sagde han; han kunde næsten ikke tale. Han drog mig ind til sig: Véd Deres Moder det? -Hvilket? Hvilket dog?
-Hva' ... Karlsen saa paa mig og trak mig ind paa Kontoret. -Karlsen, sagde jeg, hvor er Fa'er? Karlsen svarede ikke. Han vred de foldede Hænder og svarede ikke. -Karlsen hvor er han? Er Fader død? Jeg sagde det sagte, uden Lyd. Naar? Og i samme Nu greb jeg Karlsen i Skulderen: Karlsen, Pengene er der noget falsk.... Og Karlsen kastede sig ned foran Fa'ers Pult og hulkede fortvivlet.
-Sig mig det; De maa sige mig det, Karlsen. -Nej, nej ... Jo, jeg tror, der er flere; der maa være flere. -Hvor naar er de forfaldne? -I disse Dage. Jeg stod op. Mit Hoved har aldrig været saa klart som i de Øjeblikke. -Naa, sagde jeg, hvor meget er der ialt? -Maaske hundrede tusinde. -Og hvor meget behøves der nu? -Det halve. Jeg var allerede henne ved Døren.
Karlsen sagde sagte: -Vil De ikke se ham? -Siden. Jeg skaffede disse Penge. Moder havde Særeje ... selv om vi var fallit, kunde det ikke være nogen Uret at redde Faders Minde for vore egne Midler. Og, da jeg havde faaet Pengene, kom jeg til at tænke paa dem derude ja, jeg havde ikke tænkt paa dem før paa Elisabeth og paa Mo'er, som intet anede....
Hen imod Klokken tolv kom han hjem ... Han havde talt barsk til et Par Kontorister, som sad og snakkede over Pultene, og saa var han gaaet ind i sit Kontor. Lidt efter gik Karlsen derind.... -Jeg maatte tale om en Vexel en stor Vexel, som skulde betales paa det Hus, som som vi i den sidste Tid havde saa mange Forretninger med....
-I saa stor Forretning og gamle Karlsen blev ved at skrive sine Tal, kan det jo hurtig skifte. Etatsraaden har før haft Held, sagde han. Og jeg turde ikke spørge mer; angst saa' jeg kun Morgen efter Morgen paa Karlsens gamle Ansigt, der blev gulere Dag for Dag under det hvide Skjæg.
Han spurgte, hvad Klokken var, og Karlsen gik. Der gik det ene Kvarter efter det andet, og der kom ingen Penge. Karlsen gik hen og bankede paa Kontordøren. Der blev ikke svaret, og han tog i Døren og mærkede, den var laaset af.... Min Ven holdt inde og tav noget. -Ja, du, det var sket. Den stakkels Fader havde havde ikke villet overleve sin Ruin og sin Skam
For nu tilsidst ... forsøgte han jo ogsaa ... at berolige mig. Vexeljageriet hørte op, Pengene var der, Udbetalingerne blev præsteret.... Jeg spurgte Kassereren, om der virkelig var Penge. Ja, der var aldrig Mangel. Og den gamle Mand bøjede sit gamle graa Ansigt over Bøgerne og saa' ikke paa mig. -Men hvordan gaar det til? Karlsen hvordan kan det gaa til? Saa pludseligt? Saa mange Penge?
Hvordan det kom; hvordan han sagde; hvordan jeg spurgte; hvad jeg oplevede i de Sekunder det kan man ikke fortælle. Ved at tænke paa det er det, som Hjertet stod stille, og alt vender da tilbage, som var det sket igaar. Om Morgenen, sagde Karlsen, var Etatsraaden gaaet tidlig ud, han tænkte for at skaffe Penge.
Og ved du, mens jeg hørte alt det, tænkte jeg slet ikke paa Døden at han var død, Fa'er jeg tænkte kun paa et eneste: om man kunde redde Æren. -Hvor meget er der falsk, spurgte jeg. -Aa Gud.... -Karlsen hvor meget? -Som det nyttede hvad skal det hjælpe til. -De ved det jo i Banken og Karlsen vred sine Hænder Direktøren ved det i Banken. -Og der er kun den ene falsk? -Jeg ved ikke.
Dagens Ord