United States or Senegal ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ikke fordi jeg betragtede dem som umulige, men fordi selv deres Virkeliggjørelse maatte blive tom og indholdsløs i Forhold til dette milde og klare Ideal, overfor hvilket jeg følte alt det Gode i mig komme frem til Lyset og alle raa og lave Elementer synke og bundfælde sig i Sjælens ubevidste Naturdyb. Jeg betoges af en feberagtig Længsel efter at se hende.
Fru Weldon kom til, hun greb uvilkaarlig sin unge Vens Haand, imens hun stirrede ud over Havet; hele hendes Liv lyste i det Blik hun sendte imod det første Punkt af hendes Hjemland. "Endelig! Endelig!" lød det som et Befrielsens Suk fra dem begge. Fru Weldon var ved at besvime, hun klyngede sig i feberagtig Spænding til Rælingen, og brast i Graad.
Stella saá det, og med en pludselig Angst greb hun ham hurtigt i Armen. Drengen smilede svagt. Inde i hans Hoved jog Boleros Toner: han var Saa besynderlig, feberagtig beklemt. Komedien beroligede ham. Det var et Proverbe, en Konversation mellem Mand og Kone. Det hele interesserede ikke synderligt, men man kom til sig selv igen og samlede sig. William stod som før.
Resolut satte Majoren da Knæet imod og brækkede den med store Anstrængelser. Et Papir faldt ud. Majoren krammede det op med feberagtig Hast. De andre stod tæt omkring. »Hvad Pokker, det er ... det er ?« Majoren vaklede og tabte Papiret. En af de andre greb det. Oberst Rowan forstod ikke den pludselige Forfærdelse, der læstes i alle Ansigter. Han gik nærmere ... vaklede ...
Det var en Sløvhed, som rugede over en idiotiserende Angst. Men henimod Aften vækkedes hun af sin Sløvhed ved en pludselig, feberagtig Rædsel: hun kunde ikke opleve en saadan Nat til. Saa klædte hun sig hastig paa og ledet af en eneste Tanke, den, at hun ikke kunde overleve en saadan Nat som den sidste, mere løb end gik hun ud til Bergs.
Lige fra den første Dag havde hun omfattet Drengen med en næsten feberagtig Ømhed, og han fik i Daaben hendes Yndlingsnavn William. Tiden gik, og tre Aar efter nedkom Stella med en Datter. Samme Aar om Efteraaret døde Excellencen som Ridder af Elefanten. Han døde stærk, som han havde levet.
Men efterhaanden som Stella blev ældre, indsaa hun, langsomt, men sikkert, at deres Ægtestab var en noget ulige Alliance, at han var gammel og hun ung, og at det, han gav, og hun maatte nøjes med at modtage, vel ikke var mer end et apathisk Venskab, krydret med en enkelt feberagtig og kort Forelskelse. Men hun opgav ikke Modet.
Dagens Ord