United States or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !


Søren hænger Piben bort, som han længe har holdt i Haanden, stikker et Par Fingre ned i Vestelommen og haler en Skraa frem. Han tager en forsvarlig Bid, harker og forsøger at ramme Spyttebakken henne i Krogen. Prikker endelig til Ane. Hvem skae ells hae de Hoser. søns de har Mandfolkefødder. Aah, dit Fjog. Hun langer efter ham og ruller Nøglet ud fra sig for at faa Garn til næste Omgang.

Men en Bid maa De dog ha'e, en Bid maa De ha'e, som i gamle Dage. Berg kom tilbords og han maatte tage af Maden. -Det var dog Deres Livret det var dog Deres Livret, sagde Madam Bolling og lagde mer paa hans Tallerken. Hun satte sig hen paa Stolen ved Kommoden det gamle Ansigt var helt lyst af Glaede, og hun talte om Herluf og Fruen.

Byen levede rundtom, af og til klang høje Glædesraab langt borte. Da det endelig blev mørkt, listede Mikkel ud af Byen og bjærgede sig et Maaltid Mad i en enfoldig Bondegaard. For hver Bid, han sank, var han klar over, at han bedrog, siden han nu ikke læste længere. Og nu stod han her i den stille, svale Nat.

-Men, Tine, saa find dig dog en Plads, sagde hun, saa find dig dog en Plads. Tine blev ved at gaa omkring som en Stotte, der bevaegede sig, mens Berg sad med hver Bid usvaelgelig i sin Mund og maatte spise foran Madam Bollings Ojne. -Men saa byd ham, men saa byd ham Tine, sagde Moderen og rejste sig i sin Iver. Tine bod ham; han syntes, at hendes Haender, der bod ham, var blege; og han tog paany.

Det var som alting hos ham led og pintes: Ojnene, der saa det kendte Rum, Orene, der horte deres Stemmer, hans Haand, der havde maattet tage om hans. -Men Tine sagde Madam Bolling, der rastlos gik ud og ind skovrideren skal da vel ha'e en Bid.... De skal vel ikke saadan gaa? Hun fik Bordet slaaet op paa den anden Side af Sengen, og Tine maatte laegge Dug paa og Berg vaegrede sig ikke.

Og Fru Line maatte omsider gribe ind og forklare dem, at Godsejeren var syg; medens hun samtidig snildelig bød dem ind i Spisestuen paa en Bid Brød og et Glas Øl. Hvad de selvfølgelig ikke kastede Vrag paa. Men da de senere efter endt Fodring drog bort, opløftede den ældste Bondemand iblandt dem sin Røst og sagde: Næste Gang stemmer vi paa en af vore egne! Er vi enige om det , Folkens?

Madam Bolling blev ved at byde: -Tine, du skulde selv ta' dig en Bid, sagde hun, hun smager ikke Mad, Skovrider, hun smager ikke Mad. Berg vidste ikke, hvorfor han naesten tvang hende til at spise, hvorfor han vilde , at hun skulde spise ligesom han. Men hun gjorde det, og de sad ligeoverfor hinanden foran Madam Bolling.

"Nej helst som Aladdin." Han blev rød helt op under Haaret. "Hvad vil han?" spurgte Hoff, som sprang bort fra "Salambô". "Debutere som Aladdin," sagde William. "Naa ikke andet. Ja, det er jo en rar Bid ..." "Men hvorfor vil De ikke hellere spille en anden ... Rolle ... moderne?" sagde William. Bloch talte om Rudin. "Aa," Hr. Andersen var stadig rød, "jeg synes Aladdin er dejligst.

Det ved baade du og jeg, bitte Thomas, og saa kan det ikke nytte at ligge og vente. Vi faar ingen Flynder i Dag. Tro du mig, Thomas. Jeg er en gammel Fisker, skal jeg sige dig." Thomas fik ikke Tid til at svare, for nu fik ogsaa han Bid og maatte til at hale ind. Elias gabede. "Hvad, du har nok ogsaa faaet en Torsk. Ja, ja, ja. Dem er der nok af."

Hun hjalp de to Gamle med at faa Maden ned, Bid for Bid; og hun var færdig og fik ryddet til Side mens hun kun havde tænkt en eneste Ting: -Den Stakkel, den Stakkel. En Begribelse kom aldrig paa én Gang i hendes Hjerne, men kun langsomt og lidt efter lidt, til den saa blev overdreven og stor og der var kun den ene Ting.