United States or Colombia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han vendte sig om mod Lucie, som stod bag ham, og skød hende ind i Stuen. Du skal ikke se det, sagde han i saa stærk Ophidselse, at Lucie kom til at ryste; hun lagde sig i Seng. Det var sket, da Axel kom tilbage til Vinduet. Ærkebisp Matthias' Krop laa paa Jorden kun iført Hoser og Brog, hans Hoved sad noget derfra. Den røde Kaabe . . . nej det var hans Blod, der laa slaaet ud under ham.

Søren hænger Piben bort, som han længe har holdt i Haanden, stikker et Par Fingre ned i Vestelommen og haler en Skraa frem. Han tager en forsvarlig Bid, harker og forsøger at ramme Spyttebakken henne i Krogen. Prikker endelig til Ane. Hvem skae ells hae de Hoser. søns de har Mandfolkefødder. Aah, dit Fjog. Hun langer efter ham og ruller Nøglet ud fra sig for at faa Garn til næste Omgang.

En Hund kæftede aldeles rasende fra Muren, hvor den stod i Lænke; der gik en Dreng i røde Hoser og puslede ved Trappen. Gaarden saa ud som forladt ellers. Just som Axel holdt op for Trappen, kom en Mand frem i Døren, det var Herremanden selv. Og da han havde hørt Axels Ærinde, førte han ham med op i Stuen.

Mikkel for sammen og blev varm, han gik et Skridt tilbage, rørt og urolig. Og som han saa Prins Christiern der, glemte han ham aldrig siden. Han stod med Benene lidt fra hinanden, han var i hvidgrønne Hoser og røde Snabelsko, han stod med Brystet halvt til; over Skuldrene og ned paa Brystet laa en Guldkæde.

I Køkkenet havde Anne Marie, Køkkenpigen, listet sig ud i Borgestuen for at høre ad, hvad der gik paa. -Saa er 'et vel forbi! sagde hun langsomt. -Det er vel det, svarte Johan. Anne Marie stod og saá ud i Luften, ret op og ned, paa sine sorte Hoser: -Der bli'er no'et, sagde hun og nikkede. -Der bli'er meget, sagde Johan. -Ja, og han strakte Artilleristbenene fra sig: Faar jeg saa Kaffen?

Ingen var rigtig klar over, hvordan det vilde komme. Niels vandkæmmede sit tynde, jærngraa Haar hver Dag som til Højtid. Der blev ikke bestilt mere paa Gaarden end nødvendigt. Sønnerne var fra By det meste af Tiden, de holdt til oppe i Graabølle ved de andre unge Karle. Niels' Kone bandt Hoser, hun sad Dagen lang som et Menneske, der knap aander, ret op og ned paa Bænken.

Mikkel Thøgersen var i nye fine Klæder, grønne Hoser og brun Vams, han gik rundt omkring Hesten den ene Gang efter den anden og stak Fingeren ind ved Buggjorden og følte til Hovedlaget; det var en ung, urolig Hest, og Mikkel, der var brudt i Knæene, lod ikke til at være modig ved det. Nu er du vist færdig, Mikkel, raabte Kongen og lo misfornøjet, se nu at komme op!

De svedte og de duftede over al den Kundskab. Gamle Degn røg Pibe til med stærk Tobak, og svedte med. Han svedte altid, og altid holdt han Kakkelovnen gloende. Naar Moderen kom ind i Degnegangen, løftede hun paa Skoleklinken: -Godaften Degn, sagde hun: -De har det lunt. -Goddag, Goddag, svarede Degnen. Men Børnene fløj op paa de røde og sorte Hoser.