United States or Jersey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ingen var rigtig klar over, hvordan det vilde komme. Niels vandkæmmede sit tynde, jærngraa Haar hver Dag som til Højtid. Der blev ikke bestilt mere paa Gaarden end nødvendigt. Sønnerne var fra By det meste af Tiden, de holdt til oppe i Graabølle ved de andre unge Karle. Niels' Kone bandt Hoser, hun sad Dagen lang som et Menneske, der knap aander, ret op og ned paa Bænken.
Da var det, Bønderfolk krigede og blev slaaet fordærvet. Det skal vi ikke glemme nu. Anders, Thøger, Jens! kaldte Niels med usædvanlig Myndighed. Og de tre lange Karle stillede næsten i samme Øjeblik. Da rejste Niels sit uanseelige Hoved og lagde Haanden paa den fædrene Økse. Sønnerne stod rundt om ham og saa ham spændt ind i Ansigtet. Han sagde ingenting, men de forstod ham.
Der lød Trin i Entréen af mange og tunge Fødder, og Døren blev sindig aabnet. Det var Pompadour fulgt af sine tre Sønner. Hvad Fanden har hun dem med for! tænkte Nils og sendte dem et bistert Øjekast. Goddag ... hilste Pompadour rolig og Velkommen til Ravnsholt! Sønnerne sagde intet; men blev staaende bag Moderen som en Livvagt. De var store, velskabte Mænd med strenge, alvorlige Ansigter.
Se jeres Farbror! sagde Niels fornøjet. Mikkel forskede i de unge Ansigter og genfandt Slægtens Træk i dem alle. Der kom Mad paa Bordet, og medens Mikkel spiste, sad hele Familjen rundt om ham. Niels saa med Iver paa den hjemkomne og glædede sig ved hans Appetit, Konen og Sønnerne holdt sig sømmeligt tilbage og tav, men de betragtede Mikkel uafbrudt med mægtig og velment Nysgerrighed.
Nu maa han sidde stille indendørs og høre efter Vejret og spørge Nyt fra Stranden, naar Sønnerne kigger ind. Han er ked af det, gamle Niels Jensenius. Og var ikke Konen rask nok endnu til at hæge om ham, blev det nok rent galt med Humøret.
-Han og han løftede Haanden mod den døde Generalstabsofficers Billede døde heller ikke for Fædrelandet, men for sin Tro, som han havde mistet. . . Fru Urne havde maaske ikke forstaaet eller hendes Tanker var blevet hos Sønnerne, for hun sagde: -Men naar de rejser, baade Vilhelm og Christian, saa er der slet ingen Unge af Slægten tilbage i Landet.
Og naar saa Hans, den ældste, fik Ravnsholt, den største af de tre Gaarde, tilskødet, var enhver af Sønnerne blevet forsørget efter Aldersmaal, og Retfærdigheden sket Fyldest ...
Da alle var kommet til Sæde i Lysthuset, raabte Gamle Linde ud af Døren: Om der ikke var glemt et Par paa Kærlighedsbænken. "Kærlighedsbænken" var en gammel mør Bænk mellem to Træer nede ved Dammen. -Der er saa rart mørkt, sagde Fru Linde. -I gamle Dage, sagde Fru Linde, da Sønnerne sværmede, da kom der altid et Par dernede fra det vil sige, hver sin Vej her om Lysthuset ... ja de Dage....
Og da han kom ind i Huset, kom Jesus ham i Forkøbet og sagde: "Hvad tykkes dig, Simon? Af hvem tage Jordens Konger Told eller Skat, af deres egne Sønner eller af de fremmede?" Og da han sagde: "Af de fremmede," sagde Jesus til ham: "Så ere jo Sønnerne fri.
Men om Middagen præsiderede hun i Herskabsspisestuen for Sønnerne, der var flyttet op i Hovedbygningen, hvor de havde faaet hver sit Værelse og spiste »inde«.
Dagens Ord