United States or Panama ? Vote for the TOP Country of the Week !
De gik paa Fiskeri med Baadene og kom hjem med dejlige Torsk, og de gik til Fjælds efter Fugle og Faar med de andre Mænd; men han gik hjemme i sin egen Tummerum og hentede Vand eller spandt paa Skotrokken , hvis han da kunde faa Lov til det. Endnu var han bange for Hanen og Gasen, og selv den allermindste Purk i Bygden kunde imponere ham. En gammeldags Rok; stammer fra Skotland, deraf Navnet.
Det ved baade du og jeg, bitte Thomas, og saa kan det ikke nytte at ligge og vente. Vi faar ingen Flynder i Dag. Tro du mig, Thomas. Jeg er en gammel Fisker, skal jeg sige dig." Thomas fik ikke Tid til at svare, for nu fik ogsaa han Bid og maatte til at hale ind. Elias gabede. "Hvad, du har nok ogsaa faaet en Torsk. Ja, ja, ja. Dem er der nok af."
Men Thomas havde travlt med sine Snører; han havde ogsaa faaet den anden Snøre ind og saa nu, at Silden paa den store Krog var urørt. Saa vendte og drejede han den fangede Torsk. "Se her," sagde han og holdt Torsken frem mod Elias. "Her har den haft fat i Torsken, Bæstet." Elias undersøgte Biddet. "Det har været en stor Tamp, den."
Hvad er der med lille Vilde? spurgte han og gjorde Røsten kælen. Lidt Hovedpine ... Aa Herregud! han bøjede sig og kyssede hende paa Kinden, som hun hurtig vendte til. Og saa din Hidsighed! sagde hun med mat Stemme Den gør mig altid saa nervøs. Du raaber saa højt! Jeg blev arrig paa den Torsk! bruste han op. Ja, ja, ja! ... Men tror du ikke ogsaa, at Niels har for meget om Ørerne?
Og ned i Kajakerne puttede de tørrede Lodder, Torsk og en tørret Alk. Da jeg sagde Farvel, havde de to gamle Taarer i Øjnene. „Jeg skal tænke paa dig og din Moder til Vinter, naar det bliver koldt og mørkt, og jeg skal bede til Gud, at du maa komme rask hjem til dem, du holder af,“ stammede gamle Alina. „Mine Tanker kender du,“ sagde Vittoralak, „jeg behøver ikke at sige dig noget.“
Susanne var imidlertid en fortræffelig Fortællerske, saa man gik alligevel en god Del igennem for at være gode Venner med hende. Hun skulde fortælle mig noget om en Djævlebesættelse ved Igdlukasik. Og da jeg havde faaet sat min raadne Torsk til Livs, slog hun mig paa Skulderen og udtalte sin Glæde over, at jeg havde taget til Takke med hendes simple Retter.
De to andre blev opmærksomme. Elias lod Aarerne hvile og bøjede sig spændt forover. Og Johannes, der lige havde faaet sin Torsk ind i Baaden, gav sig ikke engang Tid til at tage Krogen ud, men lod baade Snøre og Torsk falde ned i Baaden, idet han rejste sig. "Er den der?" spurgte Elias. "Gu' er den saa," lød Svaret fra Thomas, der stod bøjet over Linen. "Den er stor, hvad?"
Men han havde efterhaanden som Dagen led, og det altsammen blev Torsk og Torsk, de fiskede, mistet Haabet og tabt Interessen. Men naturligvis, kom der en Helleflynder, saa Men der kom ingen. Det gav et Ryk i Snøren. Han rykkede igen. Fisken blev hængende, og han halede ind, saa Vandet fra Snøren stænkede omkring ham. De to andre vendte sig og saa, at det kun var en Torsk, han halede ind paa.
Manden, jeg bor hos, hedder Vittoralak; Familien er meget fattig, men de giver mig det bedste, de har: tørret Torsk og Lodder, Krækebær i Leversylte. Kaffe medbringer jeg selv. Husets ældste Datter er atten Aar; hun gik om bag Huset og græd af Befippelse over det usædvanlige Besøg. Vittoralak sætter smilende Mad frem til mig; jeg nikker, spiser og ler ad ingenting.
Men Elias fik intet Svar. I det samme tog Baaden en Overhaling. Med et tungt Kladsk slog den ned i en Bølge, saa Vandet sprøjtede over Mændene, og Johannes, der havde staaet op ude i Forstavnen og stirret paa Thomas' Snøre med opspilet Mund og Øjne, tumlede ned paa Toften. "For Satan, pas dog paa Aarerne, din Torsk." Thomas var arrig, og hans Snøre gled nu med Lethed ind over Rælingen.
Dagens Ord