United States or Madagascar ? Vote for the TOP Country of the Week !


Englaenderne var fra Gangen kommet frem i Doren og trykkede Alverden i Haanden: -Den troskyldige Glaede, den uskyldige Glaede, blev de ved at raabe. Lovenhjelm svingede Gusta over Gulvet. Tine gik de Fremmede forbi, stille gik hun ud i sit Kammer. ... I Loen var der stille og inde i Stuen holdt Musiken op.

Og hun smilede under en ubeskrivelig Glaede: hun skulde troste ham, pleje og troste ham. Hun lob staerkere, saa hurtig hun kunde, hjem over Marken. Hun maerkede ikke, der var ganske stille i Gaarden, skont den var fuld af Soldater, og ikke, at Huset, hvor alle Officerer var inde, var dodt og uden Stoj.

En af dens store Laeger efterlod mig Fortaellingen om alle dens Vildfarelser og dens Sygdomme: Han vilde tvinde til Belaering sine Traade i Slaegtshistorien. Min Slaegt i mig skrev vel i min Ungdom meget meget. Men ogsaa du, Mo'er, skrev dit . Stella Hoeg og Nina og Froken Agnes og Fru Katinka det er dit Blod. Deres Skikkelser er dig og dig alene. De er Born af din Glaede og Born af din Sorg.

-Hun skriver godt, hun skriver godt, sagde den Gamle igen fra den anden Side af Sengen. -Ja, Bolling, ja. -Ja Herre Gud, aa Herre Gud, det er nu hans Glaede, forklarede Madam Bolling.

Ufredstid og fremmed Magt haergede snart den lyse Plet, hvor der var blodt og lunt for dig, der skulde leve i Glaede og Sol. Som Fjenderne til vort gamle Bo, kom snart ogsaa Ulykkerne til os. Og nu, hvor du laengst er dod, saetter jeg dit Navn over denne Bog om Nederlagstid og vort tabte Hjem. Denne Fortaelling er naeret ved Minderne om mit forste Hjem.

Jeg svigter ej paa Farens Dag! Foraeldrene var ude af Gaarden, men Tine blev staaende paa Trappen. Hun lyttede efter Jagthundene, der knurrede fra deres Skur. Saa smilte hun: hun vilde tage dem over det vilde glaede Skovrideren, naar han kom hjem. De var dog noget levende til at tage imod ham. Og hun gik over Gaarden og aabnede Doren til Loen og til Hundenes Skur.

Men en Bid maa De dog ha'e, en Bid maa De ha'e, som i gamle Dage. Berg kom tilbords og han maatte tage af Maden. -Det var dog Deres Livret det var dog Deres Livret, sagde Madam Bolling og lagde mer paa hans Tallerken. Hun satte sig hen paa Stolen ved Kommoden det gamle Ansigt var helt lyst af Glaede, og hun talte om Herluf og Fruen.