United States or Kosovo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Rottbøl laa allerede nede under sin Dyne: Man saa ikke andet af hende end hendes spillende Øjne og Nattørklædets smaa Horn: Drausenbeimir ...! hviskede hun og skudrede sig velbehageligt til Rette Drau rau sausenbeimir! Lurvadt, blæs! kommanderede Ingwersen vredt. Og Lurvadt humpede paa sit omvundne Ben hen til Kommoden og slukkede Lampen.
Lurvadt var tumlet op ved Skriget og stod nu hjælpeløs rokkende foran den Syges Seng: Rottbøl, Rottbøl, Ingwersen dør! gentog hun og famlede i Vildelse rundt paa Kommoden efter Vandglasset, saa at det væltede, og Vandet flød ned over hendes nøgne Fødder: Rottbøl, Rottbøl, Ingwersen dør! blev hun ved at raabe. Rottbøl havde rejst sit lille, blide Ansigt fra Puden.
Sommetider var de kun to, syntes Ingwersen, men sommetider voksede de og gik midt over og blev til fire, seks, otte, hele Stuen fuld: Det var alle Havslundegaards tidligere Ejere, alle dem, der havde hængt og druknet og skudt sig ...! Ingwersens Seng begyndte at vugge frem og tilbage ... Loftet drejede sig, Væggene sank, og Lampen henne paa Kommoden blev til et vældigt flammende Baal: Lurvadt!
-Ja, han maa danse dejlig, Huus, sagde Marie. Hun var stadig i trofast Beundring af Huus; han stod i Fløjelsramme paa Kommoden og et gammelt Visitkort med hans Navn laa som Mærke i Salmebogen. Bane-Peter besørgede det haandgribeligere. Katinka svarede ikke. Hun blev ved at sidde og se paa Folkene, der arbejdede. -Naar det Vejr blot maatte holde sig, sagde hun til en af dem.
Men en Bid maa De dog ha'e, en Bid maa De ha'e, som i gamle Dage. Berg kom tilbords og han maatte tage af Maden. -Det var dog Deres Livret det var dog Deres Livret, sagde Madam Bolling og lagde mer paa hans Tallerken. Hun satte sig hen paa Stolen ved Kommoden det gamle Ansigt var helt lyst af Glaede, og hun talte om Herluf og Fruen.
Skønt Fru Juliane jo rigtignok ikke fæstede nogen større Lid til dette hans Løfte, var hun dog i usædvanligt godt Humør og havde gentagne Gange nikket tilfreds til Stasia, der stod paa Skamlen bag hende og opmærksomt fulgte hendes Ansigtsudtryk i Spejlet. Ta' mig det Brev der henne paa Kommoden! befalede den gamle og pegede. Og Stasia hoppede ned og hentede Brevet og hoppede paa Plads igen.
Naar jeg var kommen ind, kaldte din Moder, fra sin Vindusplads, ind i Sovekamret, hvor Du sad over Lektierne Du saá altid ud, som vilde Du krybe op paa Kommoden, naar Du læste Lektier : -Ida.... -I-da, det er Olivia Franck. Mens hun blev ved at strikke med sine store Pinde, sagde din Moder til mig og nikkede: -Sæt Dig, min Pige.
Dagens Ord