United States or United States Minor Outlying Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der ser man Guds Finger! lød det fra Rottbøl. Men Lurvadt spurgte: Jamen, Ingwersen, hvordan er saa Isidor kommen til at hedde Seemann da, naar hans Far hed Jakobæussen og var Tegnelærer? Fordi Etatsraaden skikkede Drengen væk fra Egesborg og lod ham adomptere af Proprietær Seemann ovre paa Fyn, der var gift med en langt ude Kusine til Etatsraaden! forklarede Ingwersen og halede Sove-Hoserne paa.
Rottbøl pegede fortvivlet over mod Lurvadt: Hun har ... peb hun hun har ... taget ... den Basse ... jeg ... jeg helst vilde ... ha' ...! Værsgod! sagde Lurvadt og rakte hende »Bassen«, som der kun var bidt én Mundfuld af her er den. Og ti saa stille! Og Rottbøl tav øjeblikkelig og kastede sig graadig over Chocoladen og Brødet.
Ovre i Asylet stak de tre Gamle forlængst under Dynerne. Deres Julegaver havde de anbragt paa Stolene foran Sengene. Kun Jomfru Rottbøl laa trofast med den fornemste af sine i Armen. Det var en stor, smukt paaklædt Dukke, som hun havde faaet af Frøkenerne, og som hun havde døbt Nikoline efter sin for femogtyve Aar siden afdøde yngste Datter ... Det store Ur i Spisestuen slog tolv.
Nej! sagde Jomfru Ingwersen afgjort det var Frøken Natalie , var 'et, Etatsraadens ældste Datter, der blev gift med ham, Bangkiren i Paris. Naa, nikkede Rottbøl medgørlig ja, De maa jo vide det, Ingwersen, for De er jo sæl Mor til hende. Ingwersen blev sprutrød helt ned paa sin gamle Hals: Hva' er 'et , De si'er, Menneske! Ja, er De ikke Mor til Frøken Natalie? Sludder!
Som Følge af denne sin Alder og Karriére var Jomfru Ingwersen naturligvis selvskreven den fornemste i Asylet. Efter hende i Aar og Rang sorterede Jomfru Rottbøl. Hun var kun halvfjerds og havde haft fire Børn, der alle var døde. Saa har man prøvet det med, sagde hun. Hun havde ernæret sig og Børnene ved Syning. Fædrene saa hun nemlig aldrig noget til efter Katastroferne.
Saa lød der paa én Gang et hvinende, skærende Skrig, der hug ind mod hendes Trommehinder, saa de sprængtes ... Og alt blev tavst for evig. Rottbøl, Rottbøl, Ingwersen dør!
Men Lurvadt spurgte ufortrødent: Véd De no'et om, Ingwersen, at Rosittas Mor brak Halsen? Javel gjorde hun saa. Hvor brak hun den? I no'et de kalder Schweiz. Hva' vilde hun dèr? Hun var rendt derned med Po lakkens Kammertjener. Drau rausenbeimir ... lød det fra Rottbøl. Var 'et ham, der brak den paa hende? spurgte Lurvadt. Nej, hun faldt ned af en Udsigt. Døde hun?
Men hun syede og syede. »Syfingeren« paa hendes venstre Haand var endnu ganske sort og prikket af Naalen. Og Børnene fik hun opdraget og skulde nu til at have lidt Glæde og anden Gavn af dem. Men saa gik de hen og døde, den ene efter den anden, førend de endnu havde naaet deres tyvende Aar. Jomfru Rottbøl blev lidt tosset af disse hyppige Dødsfald og skulde paa Fattiggaarden.
Jamen jøsses, lille Frederikke, vi er jo ved at gaa til Ro ...! lød det forskrækket fra Ingwersen. Ja, vi er li'e ved at gaa til Ro, lille Frederikke ... repeterede Rottbøl. De havde alle tre faaet Kapperne af, og sad nu hver paa sin Stol med Haarnaalene i Munden og flettede »Pindene« for Natten.
Der kommer de! sagde Frederikke og pegede op mod Lindealléen, hvor Sofie og Ingwersen netop viste sig. Jeg vidste det, nikkede Lurvadt Ingwersen vil bare gøres a'! Hendes Ben er ikke nær saa galne som mine! Fru Line sad tavs og saa hen mod Jomfru Rottbøl, der puslede med sine Dukker henne omkring Badeteltet.
Dagens Ord