United States or Austria ? Vote for the TOP Country of the Week !
... Naar Fru Berg kom hjem fra Sonderborg efter at have fulgt de sidste Sommergaester, faldt hun ned i den gamle Sofa hos Degnens. Saa nu er de afsted, sagde hun og pustede. Og Gud ske Lov, lo hun. Gud ske Lov for det. Kaffen kom paa Bordet; ude i Kokkenet gik, glad, Madam Bollings Jern til de varme Vafler. Saa kom Efteraaret og AEbleplukningen og siden den store Slagtning.
De sagde ikke meget, kun en enkelt Saetning nu og da, mens de sad, alle i de samme Tanker. Madam Bolling blev ved at sidde og ryste paa Hovedet og se ud i Stuen: -Ja det har vaeret et dejligt Hus, ret et dejligt Hus, sagde hun. Begge de gamle Bollings brugte saa stadig det Adverbium "ret", som de havde saa at sige paa Haandvaerkets Vegne fra Bollings megen Omgang med Bibelen.
-Men, Tine, saa find dig dog en Plads, sagde hun, saa find dig dog en Plads. Tine blev ved at gaa omkring som en Stotte, der bevaegede sig, mens Berg sad med hver Bid usvaelgelig i sin Mund og maatte spise foran Madam Bollings Ojne. -Men saa byd ham, men saa byd ham Tine, sagde Moderen og rejste sig i sin Iver. Tine bod ham; han syntes, at hendes Haender, der bod ham, var blege; og han tog paany.
I det blaa Gaestekammer var der koldt som i en Kaelder; der havde ingen sovet siden i Sommer. Den ene Gaesteseng skulde ud, og den anden blev stillet op ad Vaeggen. Mens Tine og Sofie endnu gik og tumlede med Lagener og Vaskestel, kom de gamle Bollings for at hente Datteren.
-Hvad si'er De, Mand? raabte Provsten og tog i Bollings Skuldre: Er De gal? er De gal? og han rystede selv, saa han knap kunde staa. Hvad si'er De, Mand saa forklar! Men Degnen horte ikke; han vidste kun en Saetning, som han lallede, to Gange, som en Mand, der har faaet et Slagtilfaelde, eller som en Idiot.
-Herregud, gaar de og klae'er hende, klynkede Sofie sagte med et eget tilfredsstillet Tonefald midt i Bedrovelsen. Hun fik Skoene af, mens Bollings lange Lallen lod gennem Huset. Hun sneg sig ind gennem Stuen og aabnede Salsdoren uden Lyd. Tinka og Gusta gik blege om i det saere Lys fra de mange Lagener. -Maa En se hende, hviskede Sofie skraemt og sky.
De hilste alle over Pladsen ogsaa til den svaere Knud Smed, der gik hjem med sin Hund. Det var som alle maatte trives og blive runde og sunde i dette Nabolag, her paa "Torvet", saa velnaerede de alle var, baade hos Bollings og i Kroen og Smedien. Klokkerne begyndte at ringe, og de sad alle stille. Kun Berg og Bolling talte hviskende nedenfor Trappen. Sine drev sindig sin Ko til Vands over Pladsen.
De to Gaardkoner paa Flojene begyndte ogsaa at tale med halvhviskende Roster om den gamle Forstraads de havde begge to vaeret med til at vaske den salig Forstraadinde den sidste Gang hun laa med Hovedet paa baade sin Bibel og sin Psalmebog.... Og de blev ved at tale om Ligstue og "Klaedning" og Begravelse, til de blev meget rorte og torrede Ojnene med de sammenlagte Lommetorklaeder, mens den midterste Kone stadig dyppede Butterdejgskringler, sendraegtig men uafladelig, i Madam Bollings Kaffe og fik dem fortaerede.
Gamle Bollings famlende Haender faldt lidt til Ro, og det syntes naesten, som han lyttede. Madam Bolling havde rejst sig; hun aabnede alle Vinduer bag Lagenerne med hastige, rystende Haender som en Tyvs: den fremmede Sang turde hun da lukke ind over sin Datter. Hjaelp mig i Tide at bevare mit Hjerte fra Letsindighed, at, naar du kalder, jeg kan svare; Ja, Herre, se, jeg er bered.
Bispen rakte gamle Gotsche Haanden og sagde mildt: -Vore stakkels Bollings vore stakkels gode Bollings. Og sagtere, overmandet af en pludselig Bevaegelse, sagde han, mens han hastig og naesten krampagtig forte Haenderne op til sine Ojne: -Ja, ja "Se vi er kun dine Tjenere giv os at fatte dine Vidnesbyrd ". Han gik ud med et Par korte Nik og han steg op i sin Vogn.
Dagens Ord