United States or Yemen ? Vote for the TOP Country of the Week !


-At taenke sig, der er saa kort der ud, sagde Berg; der havde vaeret en lille Stilhed: -Hvor her er Fred, sagde han og saa rundt i det lille Kammer. -Ja, her er rart , sagde Tinka og slog Haenderne mod sit Skort. Berg rejste sig igen, men blev atter staaende laenge i Doren, for han gik.

Appel sad og fortalte: -Det var i Julen; de havde vaeret til Bal; om Natten var det stjerneklart og saa var de gaaet hjem ad Gaderne Herrer og Damer allesammen i en Flok for saadan er de i Viborg hjem til Appels Foraeldre at drikke Vin, allesammen ... Og de blev samlet til Morgen.... -Ja, ja, sagde Tine, naar Appel taug, hun og De kommer nok overens, Lieutenant.

Tinka lob ned ad Alleen og, mens hun taenkte paa Lovenhjelm og paa ham den anden, den Fremmede, der havde vaeret der i Kroen kun den eneste Nat, loftede hun pludselig sine Haender som til en Trudsel eller kun i Fortvivlelse. Berg gik videre; i Laengerne var der stille, alt var til Ro. Paa Gaardtrappen stod en Officer, der i sin Dodtraethed ikke en Gang kunde sove.

Appel var det alleryngste Blod, og han var lige kommen til Haeren, saa han havde ikke vaeret med ved Dannevirke og aldrig i Ilden.

"Wrangel" var et Slags Fugleskraemsel, Folkene havde lavet oppe paa Tagryggen af nogle Stave med en Hat paa og et gammelt Taeppe; en Kost havde vaeret Gevaeret nu havde Blaesten revet det los og slaaet det ned. Soldaterne derude lo af fuld Hals ligesom Officererne til de igen vendte tilbage til deres Pladser og Whisten, der ogsaa var afbrudt, begyndte paany.

Jeg foler endnu dets Minutters Angst i min Pen, naar jeg skal skildre Sammenstyrtning, Tilintetgorelse, Dod, Ruin. Allerede i min allerforste Produktion har Indtrykket vaeret staerkt nok til at skabe en Skildring, som "staar". Og siden har samme Indtryk forklaedt sig Gang efter Gang i Billeder af Ruin indtil den Dag, hvor det helt tog Magten og helt vilde udformes i denne Bog.

Kort efter Daggry gik hun hjem. -At du kommer, at du kommer, sagde Madam Bolling, der var i Kokkenet, og slog sine Haender om den tause Datter. -Ja jeg er just staaet op, ja, jeg er just staaet op, sagde hun; hun vilde ikke fortaelle, at hun ikke havde vaeret i Seng, det vilde jo bare gore Tine urolig. Tine gik ind til sin Fader. Han havde faaet en ny Tidsfordriv.

Den Kroblede blev ved at snakke. Tine gik fra ham: Han havde vaeret til Kros. To Naetter efter blev Tine hentet hjem. Det var Madam Bolling selv, som kom og slog paa hendes Rude. Det var rent forskraekkeligt med Bolling. Maelet havde han ligesom faaet helt igen, men med Hovedet var det galt. Forvirret talte han og var ikke til at holde i Sengen.

Sofie talte om Varsler og Tegn: Der var nok af dem der ha'ed' ikke vaeret for rart i Skovridergaarden, nu i Sommer saa det huseret' ved Nattetider. "Vognen" ha'ed hun da hort den alene tre Gang' saa tydelig den var svinget' op for Trappen den sidste Gang. Og da de kom ud, var der ikke mer Vogn end bag paa en Haand ikke mer end bag paa min Haand, det saa ogsaa Fruen.

Nede paa Pladsen slog Kroens Karle Kegler, og Kortspillernes Stemmer lod ud i Aftenen. Madam Bolling kom fra Kirkegaarden nu, mens Klokkerne ringede. Hun havde vaeret inde om at se til Forstraadens Grav. Det var ogsaa en Guds Skaendsel, saa Ringerens holdt den allerede; nu havde hun da plantet en Levkoj ved Korset i det mindste.